Lobbyist: Vi er en legitim del af den politiske proces

Af Sinne Conan
Direktør i Konsentio 

Debatten om lobbyisme i EU vender tilbage med jævne mellemrum. 

Som direktør for en public affairs virksomhed i Bruxelles er det altid interessant at læse ikke-praktikeres bidrag til debatten om lobbyadfærd, demokratiske principper og gennemsigtighed i EU.

Den seneste bog på markedet er fra professorerne Gert Tinggaard Svendsen og Urs Steiner fra helholdsvis Aarhus og Syddansk Universitet.

Jeg skal med det samme sige, at jeg kun har læst forfatternes debatindlæg her på Altinget, som vist opsummerer flere af bogens vigtige pointer og dermed ikke hele bogen. Så mine kommentarer og refleksioner skal tages med det forbehold.

Landbrugspolitikken er noget særligt
Til bogens grundlæggende præmis om, at producenterne står stærkere end forbrugerne (og som fører forfatterne til konklusionen om behov for regulering af lobbyisme), vil jeg gerne lige knytte et par bemærkninger: EU's fælles landbrugspolitik er noget helt særligt – også i EU. 

Mit håb er, at mere gennemsigtighed vil bidrage til både at aflive nogle af de mange myter, der eksisterer om lobbyisme, og fremme god lobbyadfærd. 

Sinne Conan
Direktør i Konsentio

Der er netop tale om en fælles politik, som indgående regulerer produktgrupper, og man selvfølgelig kan diskutere, om den er tidssvarende i dag. Utvivlsomt har producenterne stor indflydelse på reguleringen af henholdsvis vin, mælk, kød og så videre. Utvivlsomt har politikken betydning for både priser, forbrugere og frihandel.

Til gengæld stiller jeg mig meget tvivlende overfor, om dette helt særlige politikområde kan holde til at fungere som fundament for en konklusion om, at sådan er situationen generelt i EU. Jeg har gennem årene arbejdet med både arbejdsgiver, arbejdstager, erhvervs- og forbrugerinteresser, og det er min opfattelse, at styrkeforholdet varierer betydeligt fra politikområde til politikområde.

En legitim del af den politiske proces
Så mine holdninger til regulering af lobbyisme eller interessevaretagelse i EU skal ses uafhængigt af bogens grundlæggende præmis. 

Det er til gengæld min klare holdning, at den interessevaretagelse, der finder sted i lovgivningsprocessen, er en legitim del af den politiske proces.

Det er en del af et velfungerende demokrati at have adgang til at give sit synspunkt til kende. Det er vigtigt, at politik ikke bliver lavet i et vakuum, uden at borgere, organisationer og virksomheder bliver hørt.

Til gengæld kræver adgangen til den politiske proces integritet fra lobbyisternes side. Det er et ansvar, som man skal gøre en dyd ud af at leve op til. 

I et åbent demokrati går ansvaret begge veje. Lobbyister skal værne om retten til at give sit synspunkt til kende, mens beslutningstagere har ansvar for at vide, hvem de skal lytte til, og hvor de skal hente informationer.

Gennemsigtighed kan aflive myter  
Der findes på nuværende tidspunkt et lobbyregister (Åbenhedsregistret) for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, hvor lobbyister frivilligt kan registrere sig for at få adgang til det politiske system. Registeret indeholder blandt andet informationer om kundelister og omsætning for lobbyrelaterede aktiviteter. 

Udformningen af registret er ved at blive revideret, og et af de forslag, som har bred opbakning i Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, er, at registret skal være obligatorisk, hvilket jeg bifalder.

Mit håb er, at mere gennemsigtighed vil bidrage til både at aflive nogle af de mange myter, der eksisterer om lobbyisme, og fremme god lobbyadfærd.

EU går forrest med lobbyregister
Den politiske proces i EU er meget kompleks og meget dynamisk.

De færreste virksomheder eller interessegrupper har den fornødne indsigt og kendskab til institutionerne og deres samspil. Det er i virkeligheden den største hindring for at opnå indflydelse i en særlig sag. Den udfordring løser et lobbyregister eller sanktioner næppe.

Den store udfordring med at vedtage et obligatorisk lobbyregister bliver at sikre enstemmighed blandt medlemslandene i Ministerrådet – i de fleste medlemslande findes der ikke krav om registrering af lobbyister på nationalt plan. EU er altså foran her. 

Hvis Gert Tinggaard Svendsen og Urs Steiner beslutter sig for at påvirke Ministerrådet til at vedtage en ambitiøs revision af reglerne om EU's lobbyregister, så giver jeg gerne et godt råd om, hvordan de bedst gør det.