Teater byder EU indenfor

"Jeg kender ingen af de, som stemte på mig - men de ved heller ikke, hvem jeg er," lyder det til stor morskab i hele teatersalen.

Replikken er fra Henning Sandgren, et medlem af Europa-Parlamentet fra Socialdemokraterne i Comedieteatrets opsætning af "Velkommen i klubben".

"Det er et stykke med lidt satire om EU, og en mulighed for at give stikpiller til politikere og hele systemet dernede. Lidt drilleri for at få løst lidt op, for det trænger det til. For der er meget langt derned til EU," siger Henrik Lykkegaard, der har iscenesat og bearbejdet stykket, som oprindeligt er skrevet af englænderen Richard Bean.

EU som folkekomedie
Og stykket er folkeligt med glimt i øjet og referencer til korridoraftaler, korruption, diætfusk, politiske ambitioner, nationale fordomme og velkendte politikertyper som integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), socialdemokraten Dan Jørgensen og fremskridtsmanden Kresten Poulsgaard.

I korte træk handler stykket om den danske europaparlamentariker, Henning Sandgren, der kan blive formand for Europa-Parlamentet - dog udfordres ambitionerne af korridoraftaler med flere ledende parlamentarikere, pres fra en agent fra afdelingen til bekæmpelse af svindel, en tyrkisk ambassadør, samt en kæreste, der flyver til Bruxelles i forventning om kærligt selskab.

"Han er en mand med mange jern i ilden," siger Henrik Lykkegaard, der mener, det er rart at spille et stykke, hvor det er muligt at komme med et par politiske kommentarer. "Selvom de er drysset med løs hånd."

Og der er politiske kommentarer:

"Vores pølsemand fra Kerteminde i stykket er en direkte kommentar. Det bliver også sagt på et tidspunkt i stykket, hvor parlamentets stærke socialdemokrat siger, at de der nationalister og enkeltsagspartier har ingen drømme og visioner. Men det er også et vink til de levebrødspolitikere, hvor det handler om forfængelighed, mere end det handler om at gøre noget godt. Men det er rent pjat meget af det," siger Henrik Lykkegaard.

EU ignoreres ikke længere
Men netop fordi det er underholdning over EU og små stikpiller til politikerne er det faktisk en succes, vurderer Marie Sandberg, ph.d. ved Københavns Universitet med speciale i europæisk identitet og kultur:

"Det er som sådan noget nyt, at EU tages op på den måde. Det er ret bemærkelsesværdigt og faktisk lidt et tegn på en succes. Det værste problem for EU er ignorance - at man ikke engang gider tage EU op som satire, for så er EU jo helt uvedkommende," siger Marie Sandberg.

Marie Sandberg uddyber, at EU i de seneste 10-15 år har arbejdet for en mangfoldighedspolitik under sloganet "enhed i mangfoldighed".

"Og når skuespillere opfører et stykke, der på en sjov og hyggelig måde spiller på de nationale forskelle i EU - så er det jo en praktisk måde, man prøver at rumme forskellene på," siger hun.

Storpolitisk succes
Men også på et mere overordnet plan er det udtryk for, at EU storpolitisk rykker sig. Med vedtagelsen af Lissabon-traktaten har EU fået en udenrigsminister og en præsident, og dermed er EU begyndt at agere som en mere synlig aktør.

"Det er en ny situation for os europæere i forhold til EU's tidligere historie, hvor der har været det ene projekt efter det andet, der har forsøgt at skabe en EU-identitetsfølelse," siger Marie Sandberg og henviser til en række eksempler som ensartede lufthavnsskilte og fælles EU-hymne, der dog kun blev mødt med latterliggørelse:

"Hvis man ser de nye tiltag med EU-præsident og -udenrigsminister i lyset af det, er der meget, der tyder på, at EU er begyndt at lære af egne fejl: det er måske ikke lige det, at vi alle sammen har et lille EU-flag på nummerpladen, der gør, at vi pludselig får en stærk fælles følelse for EU."

I stedet vurderer hun, at identitetsfølelsen er noget med, at europæerne på lokalpolitisk plan begynder at føle, at EU reagerer som en aktør:

"F.eks. at EU ved et stort klimatopmøde har klare profiler, der kan forklare EU's position på specifikke klimaspørgsmål. I øvrigt at der kommer nogle mere velkendte poster på EU-konstruktionen, som vi kender fra den måde, vores egne nationer er opbygget på. Det, tror jeg, betyder meget," vurderer Marie Sandberg.