Genoplev Messerschmidt-sagen dag for dag

Altinget har fulgt hele retssagen med Morten Messerschmidt dag for dag:

Hvad skete der? Og hvad var det vigtigste hver dag? Det kan du blive klogere på her.

Dag 9

Hvad skete der?

Morten Messerschmidt blev frifundet i alle tiltaler, mens jublen brød ud, og Dot Wessman – DF-formandens kæreste – skjulte sit tårevædede ansigt bag sine hænder. 

Anklagemyndigheden har 14 dage til at beslutte, om den vil anke dommen til landsretten.

Hvad var det vigtigste?

To ting: At DF-formanden kunne tage fra Frederiksberg som en fri mand. Og at anklagerne endnu ikke ved, om de vil forsøge at hente en sejr i landsretten. 

Hvorfor var det vigtigt?

En dom i sagen ville rokke ved Messerschmidts formandskab. Afhængig af straffen var det mere eller mindre sikkert, at han måtte forlade sin post på et tidspunkt, hvor DF er decimeret og uden for politisk indflydelse i Folketinget oven på novembervalget.

Samtidig ville det åbne for en diskussion af, hvorvidt Morten Messerschmidt overhovedet var værdig til at beholde sit mandat på Christiansborg.

Men julefreden sænker sig næppe helt over Bakken, hvor Messerschmidt bor med kæresten. Det sker først, når det står klart, om sagen juridisk er endeligt afsluttet eller ej.

Dag 8

Hvad skete der?

Tirsdagens retsmøde var det sidste, inden der onsdag 21. december vil blive afsagt dom. Langt det meste af dagen gik med de såkaldte procedurer, hvor de to parter argumenterede for, hvorfor de mener, at Morten Messerschmidt skal henholdsvis dømmes og frifindes.

Anklagemyndighedens påstand er, at Morten Messerschmidt er skyldig, og at han skal straffes med seks måneders betinget fængsel, mens Messerschmidts selv og hans advokat mener, at han er uskyldig, og går efter en frifindelse.

De to anklagere Andreas Myllerup Laursen og Rasmus Maar Hansen leverede først deres afsluttende bemærkninger, hvorefter Morten Messerschmidts forsvarer, Peter Schradieck, gik på med sin procedure, der tog næsten to timer.

Grundlæggende skal retten tage stilling til, om der blev – eller ikke blev – afholdt et EU-arrangement i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i august 2015? Og hvorvidt Morten Messerschmidt har forfalsket en kontrakt og givet vildledende oplysninger til EU eller ej?

Hvad var det vigtigste?

Argumenterne for eller imod en dom i sagen, hvor Morten Messerschmidt som bekendt er tiltalt for to forhold: EU-svig og dokumentfalsk.

Hvorfor mener anklagerne så, at Morten Messerschmidt skal kendes skyldig?

Deres overordnede argument er, at der ikke blev afholdt en EU-konference, og at de EU-midler, der blev givet gennem Meld, derfor var uberettigede. I stedet burde Dansk Folkeparti selv have betalt regningen. 

Det begrundede specialanklager Andres Myllerup Laursen blandt andet med, at der ikke fremgik et overordnet EU-tema i emnekataloget for sommergruppemødet, og at den efterfølgende dækning i DF’s egne medier ikke indeholdt nogen omtale af en EU-dag, som man ellers ”med rette kunne forvente”.

Og så var der de mange, modstridende vidneudsagn fra de nuværende og tidligere DF’ere, der deltog i sommergruppemødet i 2015, hvor flere vidner "pludselig oplevede at få en bedre erindring", som Andreas Myllerup Laursen bemærkede. Det havde Morten Messerschmidt i øvrigt også selv fået, en bedre erindring altså, argumenterede specialanklageren.

"Det er kun rimeligt at være mere forbeholden over for vidner, der ændret vidneforklaringer," foregreb specialanklageren.

Andreas Myllerup Laursen fremhævede her Martin Henriksen som et troværdigt vidne, der modsagde Messerschmidts forklaringer:

”Han er ikke længere medlem af DF og har ikke noget i klemme."

Det fik Morten Messerschmidt til at smile mistroisk og ryste fnysende på hovedet. Han var åbenlyst langtfra enig.

Derudover mente anklagerne, at Morten Messerschmidt gav vildledende oplysninger til EU om det omstridte arrangement. Alle de dokumenter, der blev brugt som grundlag for at godkende arrangementet, afspejlede nemlig ikke, hvad der reelt fandt sted, “men hvad der passede ind i Meld”, argumenterede Andreas Myllerup Laursen.

Som det vigtigste fremgik det ingen steder, at Dansk Folkepartis sommergruppemøde og EU-arrangementet var "sammenfaldende i tid, sted eller indhold".

Det vidste Morten Messerschmidt, lød det fra anklagerne, men han sagde intet, selvom det ville have været en "meget afgørende oplysning" i forhold til at vurdere, om der kunne gives EU-støtte til arrangementet. Det er nemlig "direkte forbudt at anvende midler til europæiske partier til finansiering af nationale partier", og dermed har Morten Messerschmidt begået bedrageri, konkluderede specialanklager Andreas Myllerup Laursen.

Forsvarer Peter Schradieck beskyldte derimod de to anklagere for at have en forsimplet tilgang til sagen. Han mente, at de allerede tidligt lagde sig fast på den præmis, der hed: "Var der en Meld-konference i 2015?". De fokuserede på form, ikke indhold, og det er i det lys, de ændrede vidneudsagn skal ses, argumenterede Peter Schradieck. 

”Der er i min optik ikke kommet nogle ændrede forklaringer, i forhold til hvad der er sagt tidligere. Men spørgsmålene har været mere nuancerede. Derfor har man også fået andre svar.” 

Ligesom anklagerne påpegede Peter Schradieck også, at partimedlemskab lod til at kunne have indvirkning på, hvad de forskellige vidner huskede. Der er bare tre neutrale vidner, som han mener, bør tillægges afgørende betydning: Kristian Wederkinck, Søren Søndergaard og Karsten Lorentzen. 

"Hvad har vi så af håndfast dokumentation, hvis man ser bort fra vidneforklaringer," spurgte Peter Schradieck videre og svarede selv:

"Vi har en lydfil."

Lydfilen fra det omstridte sommergruppemøde, hvor man kan høre Messerschmidt omtale et EU-seminar organiseret af Meld, viser, at "det var Mortens forsæt", at der skulle være en EU-dag, mener forsvareren.

Et andet centralt argument for Peter Schradieck var, at det er så uklart formuleret i EU-reglerne, om og hvornår et arrangement er berettiget til støtte, at Messerschmidt ikke bør kunne dømmes.

Han argumenterede for, at det var helt afgørende, at Dansk Folkeparti var medlem af Meld. For når DF var det, betød det, at det var helt lovligt at holde arrangementer sammen og få tilskud til det – også selvom DF i øvrigt afholdt et arrangement.

"Det er reglerne, og hvis det ikke er reglerne, er det i hvert fald så uklart, at man ikke kan konstatere, at det ikke er lovligt," konkluderede Peter Schradieck.

Forsvareren brugte også en stor del af sin procedure på at sammenligne det omstridte sommergruppemøde i Dansk Folkeparti med det, der blev afholdt året forinden. Her var en time og tre kvarters EU-indhold nok til at kvalificere til støtte fra Meld.

Den eneste forskel mellem 2014 og 2015 var ifølge Peter Schradieck, at EU-dagen blev holdt et andet sted. Derfor må arrangementet i Skagen også være inden for skiven, argumenterede han.

"Retten må lægge til grund, at det, der skete i 2014, var inden for reglerne."

Hvad så med anklagen om dokumentfalsk?

Som Morten Messerschmidt flere gange har forklaret, havde han simpelthen for travlt til at læse alle de dokumenter, han underskrev, mens han sad i Europa-Parlamentet. Men den forklaring bør retten tilsidesætte, argumenterede senioranklager Rasmus Maar Hansen indledningsvist.

Morten Messerschmidt skal derimod ifølge anklagerne kendes skyldig i dokumentfalsk, fordi han for det første godt vidste, at den omstridte service provider-kontrakt var falsk, og fordi han for det andet vidste, at netop det dokument var afgørende for at opnå EU-støtte.

Morten Messerschmidt vidste, det var et falskt dokument, fordi han lige ved siden af sit eget navn kunne læse Jeanie Nørhaves. Og han vidste, han skulle bruge dokumentet for at opnå støtte, fordi det fremgår af en mailudveksling mellem Messerschmidt selv og den daværende generalsekretær i Meld.

Messerschmidts forsvarer, Peter Schradieck, mente derimod, at det hele var baseret på en misforståelse. Man var simpelthen "kommet til at udfylde kontrakten forkert".

Misforståelsen gik helt tilbage til det arrangement, der blev afholdt i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2014, hvor der blev udfyldt en identisk kontrakt, som det dog ikke var Messerschmidt, men den daværende formand i Meld, der underskrev.

"2015 var simpelthen bare en gentagelse af 2014", hvor der som bekendt ”ikke blev rejst nogen straffesag”, påpegede forsvarer Peter Schradieck igen.

Og faktisk var der ifølge Peter Schradieck heller ikke noget mærkeligt i, at der var Jeanie Nørhave og Dansk Folkeparti, der underskrev kontrakten som service provider, da Meld ikke havde folk ansat til at stå for den praktiske udførelse. Det stod det nationale parti, altså DF, i stedet for. 

Samtidig argumenterede han for, at det slet ikke er et krav, at der skal foreligge sådan en service provider-kontrakt. Hverken for at opnå godkendelse eller støtte fra EU, hvilket ellers var et centralt argument fra anklagernes side.

"Der er ikke tale om dokumentfalsk. Der er tale om en misforståelse i forhold til et dokument, ingen nogensinde burde have tillagt betydning," lød det opsummerende fra Peter Schradieck.

Hvorfor var det vigtigt?

Alle beviser og dokumenter er fremlagt, vidner er blevet afhørt, og anklager og forsvarer har argumenteret for, hvorfor de mener, Morten Messerschmidt er skyldig eller uskyldig i i svindel med EU-midler og dokumentfalsk.

Vi ved nu, hvad de hver især har fundet mest væsentligt. Så nu venter vi bare på dommen: Bliver Morten Messerschmidt dømt eller frifundet?

Hvad skal der ske næste gang?

Der er ikke flere retsmøder tilbage. Der vil blive afsagt dom onsdag 21. december klokken 11.00. 

Dag 7

Hvad skete der?

På den syvende dag i retten på Frederiksberg var det først og fremmest den tidligere DF-pressemedarbejder Karsten Lorentzen, der løb med opmærksomheden. Med sig havde han en opsigtsvækkende lydoptagelse, der måske kan fungere som et lod i Messerschmidts vægtskål.

Lortentzen kom ind i billedet, da Berlingske 26. august kunne omtale en lydfil fra det omdiskuterede møde i Skagen.

Lydfilen stammer fra den sidste af de tre dage. Her kan man høre Messerschmidt sige:

"Som I vil vide: I går var vi jo til EU-seminar – ligesom vi var sidste år - organiseret af vores europæiske parti."

Karsten Lorentzen har en fortid som pressemedarbejder for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet. Han arbejdede fra København, men hans job bestod mest af alt i at skrive debatindlæg og klummer på vegne af EU-politikerne, der sad i Bruxelles.

Han forklarede, at han i sin tid i DF var i "yderkanten af Messerschmidts inderkreds", og at han stoppede i partiet i 2019. Han har også tidligere siddet i byrådet i Roskilde Kommune for DF, men gør det ikke mere. Han er heller ikke længere medlem af Dansk Folkeparti.

Fra vidneskranken fortalte Karsten Lorentzen, at han kom i tanke om, at der måske gemte sig en vigtig lydoptagelse på hans telefon, da han i sommer kunne læse, at Messerschmidt var blevet dømt for svig med EU-midler i Retten i Lyngby. Han blev "trigget" af, at der i dommens præmisser stod, at der ikke havde været noget EU-seminar på programmet.

Da han fandt frem til optagelsen, som han i mellemtiden havde glemt alt om, tænkte han, at "det er jo helt vildt, det her", og at der måske var tale om "et bevis i sagen."

Efterfølgende kontaktede han Morten Messerschmidt og sendte ham lydfilen. Via "Messerschmidts folk" endte den med at blive bragt i og omtalt af Berlingske.

I retssalen forklarede Karsten Lorentzen, at han selv var til stede alle dagene i Skagen i 2015.

En af hans arbejdsopgaver var nemlig at skrive artikler om arbejdet i EU til Dansk Folkepartis medlemsblad – Dansk Folkeblad – samt Europæisk Folkeblad, der var finansieret ECR, partiets daværende partigruppe i Europa-Parlamentet.

Det var derfor, at han med sin telefon optog et par lydbidder fra dele af arrangementet.

Da anklageren gik ham på klingen, kunne Karsten Lorentzen dog ikke "med sikkerhed" sige, om han havde deltaget i en Meld-konference i Skagen. Men han påpegede flere gange, at især dag nummer to havde en "høj koncentration" af EU-emner.

Han oplevede, at EU-delen var "relativt tung" i betragtning af, at partiet kort tid forinden havde fået 20 nye medlemmer af folketingsgruppen efter rekordvalget i 2015.

Han forklarede, at der især blev snakket om den kommende afstemning om retsforbeholdet, cabotage-kørsel, illegale flygtninge, Schengen-samarbejdet, alkolåse og dyrevelfærd.

"Det var en bred vifte af EU-emner, der blev debatteret," sagde han.

Karsten Lorentzen fremstod lidt mere tøvende, da anklageren fremlagde de nyhedsreportager, som pressemedarbejderen havde skrevet fra sommergruppemødet.

Efter en sirlig gennemgang stod det nemlig klart for alle, at han – trods sin store indsigt i Dansk Folkepartis EU-politik – ikke havde skrevet et eneste ord om hverken Meld eller Feld, der ellers havde betalt hele gildet. Og som blandt andet havde sikret, at der var råd til champagne og chokoladeovertrukne jordbær, da DF’erne i løbet af EU-dagen besøgte Grenen i Skagen.

"Det har været en udeladelsessynd," forklarede Karsten Lorentzen.

Efter frokostpausen gennemgik anklagemyndigheden en række skriftlige kilder.

Her var formålet først og fremmest at underbygge argumentet om, at der ikke havde været tale om en EU-konference i Skagen. Men også at Meld helt generelt var en udfordret organisation.

Blandt andet blev der oplæst et såkaldt ugebrev fra Kristian Thulesen Dahl. Brevet, der blev sendt til både presse og medlemmer, var skrevet i forbindelse med sommergruppemødet. Heller ikke her stod der noget om en Meld-konference.

Herefter blev der fremlagt en række dokumenter, der tydede på, at Meld havde haft en række medlemmer, der slet ikke vidste, at de var medlemmer af partiet.

For eksempel omtalte anklageren italieneren Antonio Gambetta, der var medlem af det italienske LEGA-parti. I forbindelse med retssagen i Lyngby forklarede han, at det slet ikke var hans underskrift på indmeldelsesblanketten, og at han i øvrigt aldrig havde hørt om Morten Messerschmidt.

Tidligere – og det blev også gentaget i retten – har også det rumænske medlem Cristian Radulescu fortalt, at han ikke kan genkende sin underskrift på indmeldelsesblanketten til EU-partiet.

Hen mod slutningen af dagen fik Messerschmidt også mulighed for at følge trop og svare igen på de seneste dages vidneudsagn, hvor der har tegnet sig et klar og tydeligt mønster.

De, der stadig er medlem af Dansk Folkeparti, mener at have været med til en EU-konference. De, der er gået til Danmarksdemokraterne eller har forladt partiet, mener ikke, de har deltaget i et sådant.

Ifølge Messerschmidt har det meget at gøre med gamle stridigheder i Dansk Folkeparti. For eksempel sagde han, at hans forhold til Martin Henriksen, der vidnede i sidste uge, og som i dag har forladt partiet i vrede mod den nuværende DF-formand, er "meget skidt", og at det i hans øjne har påvirket hans hukommelse.

Han henviste til en specifik debat under formandsvalgkampen, hvor også Martin Henriksen stillede op.

"Alle, der følger med i dansk politik, ved, at der var en relativt toxic stemning."

Endelig skød han igen med skarpt efter den tidligere DF-ledelsen, der nu har forlade partiet. Han angreb især den daværende gruppeformand, Peter Skaarup, der har forklaret, at han bestemt ikke deltog i et Meld-arrangement, da han var i Skagen.

"Som gruppeformand er man bekendt med planlægning, afvikling og den efterfølgende revision," lød det fra Messerschmidt.

Hvad var det vigtigste?

Eks-pressemedarbejderen Karsten Lorentzens vidneudsagn.

Hvorfor var det vigtigt?

Fordi det – i det store hele – underbygger Messerschmidts forklaring om, at der var tale om specifik en EU-dag.

Med lydfilen er det endda bevist, at Messerschmidt i forbindelse med mødet havde sagt til DF’erne, at de dagen forinden havde deltaget i et "EU-seminar," der var "organiseret af vores europæiske parti."

I den forbindelse var det også interessant, da Lorentzen sagde, at der siden starten af 00’erne havde været et ønske fra DF-ledelsen om, at "man gerne ville have noget EU-funding".

Han sagde også, at han ikke var "et sekund i tvivl om", at ledelsen i Dansk Folkeparti var klar over, at sommergruppemødet og den eventuelle Meld-konference blev sponsoreret af EU-skatteborgernes penge.

Tidligere har både Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl forklaret, at de ikke deltog i en EU-konference i Skagen, og at det i øvrigt ikke havde haft det store at gøre med hverken Meld eller Feld. 

Modsat de vidner, der indtil videre har bakket Messerschmidt op, er Lorentzen ikke længere medlem af eller ansat i partiet. Det kan måske være med til at styrke hans troværdighed og dermed give en hjælpende hånd til Messerschmidt.

Hvad sker der næste gang?

Det næste retsmøde afvikles tirsdag 13. december klokken ni. Først er det tid til at gennemgå Messerschmidts personlige forhold. Herefter skal anklageren procedere.

Dag 6

Hvad skete der?

Mandag var turen nået til to af Morten Messerschmidts tidligere partikollegaer i Europa-Parlamentet. Både Jørn Dohrmann og Rikke Karlsson var på vidnebænken, hvor de fortalte deres version af sagen.

Det handlede i mindre grad om indholdet af sommergruppemødet i Skagen i 2015 – som begge afviste var en EU-konference – og mere om, hvem der har meldt hvem ind i Meld, og hvornår de fandt ud af det.

Begge fastholdt, at de ikke var klar over, at de var blevet meldt ind i det europæiske parti. 

Dohrmann kunne genkende sin underskrift på indmeldelsesblanketten, men han gentog flere gange, at han ikke selv har skrevet under på den, og derfor kunne den muligvis være blevet ”kopieret over”, lød det fra vidneskranken.

Dernæst blev der oprettet en videoforbindelse til Belgien, hvor den tidligere generalsekretær for Meld, Michaël Verbeke, sad klar til at afgive sin vidneforklaring. Det foregik på fransk og med hjælp fra en tolk fik både anklagerne og forsvarerne afhørt ham gennem to timer.

Han besvarede en hel del tekniske spørgsmål om Melds procedure for ansøgning af midler til aktiviteter, og han fortalte også, at han kendte til en EU-konference i august i Skagen. I hans optik var der dog blot tale om et enkeltstående arrangement, som ikke skete i forbindelse med et nationalt møde.

Efter dagens vidneafhøringer blev det aftalt, at der ikke foretages genafhøringer af de udenlandske vidner, som allerede har vidnet i Retten i Lyngby for halvandet år siden. I stedet vil deres forklaringer fra 2021 blive læst op.

Derfor er det muligt, at antallet af retsmødedage vil blive skåret ned, og ambitionen er, at sagen kan afsluttes i næste uge, så der kan afsiges dom 21. december. 

Udsigten til en domsafsigelse på denne side af julen er vigtig for Morten Messerschmidt, der har interesse i at komme hurtigt videre med sagen. Uanset hvad udfaldet bliver, vil den nemlig formentlig blive anket til landsretten. 

Inden der er en endelig afklaring, hænger anklagen som en mørk sky over Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti. 

Hvad var det vigtigste?

De to eks-kolleger fra Europa-Parlamentet afviste Morten Messerschmidts forklaring om, der var et EU-seminar i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015.

”Det var et ganske almindeligt sommergruppemøde,” sagde Jørn Dohrmann, der meldte sig ud i 2019 oven på to årtiers medlemskab af DF.

Dermed fastholder både han og Rikke Karlsson deres forklaringer fra retssagen i Lyngby sidste år.

De to forhenværende europaparlamentarikere tilføjede begge to, at EU-stoffet generelt ikke fyldte særlig meget i det generelle program på sommergruppemødet.

Morten Messerschmidt gav ifølge Rikke Karlsson en orientering om arbejdet i Parlamentet, som tog en time, mens Dohrmann svarede, at det ikke optog mere tid end ”end alle mulige andre emner”.

Begge to blev forholdt en ny lydfil, hvor Morten Messerschmidt omtaler EU-seminaret, hvilket har hjulpet på andre DF’eres hukommelse. Men det gælder ikke for Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann. Tværtimod spekulerede Dohrmann i, at optagelsen virker ”placeret”, fordi det ellers ikke er normalt at optage sommergruppemøder. 

Hvorfor var det vigtigt? 

Jørn Dohrmann og Rikke Karlsson understøtter anklagen om, at der ikke var tale om en EU-konference, som var berettiget til støtte, i forbindelse med DF’s sommergruppemøde i 2015.

Begge vidner er i dag ikke længere medlem af DF. Dermed fortsætter trenden fra de tidligere retsmøder, hvor nuværende medlemmer støtter Messerschmidts forklaring, mens de forhenværende taler imod den.

Hvad sker der næste gang?

Næste retsmøde er sat til onsdag 7. december klokken 09.30.

Dag 5

Hvad skete der?

Fredag var der fire helt nye personer på vidnebænken samt en genganger fra retssagen i Lyngby.

De fire nye var de to nuværende folketingsmedlemmer Peter Kofod og Pia Kjærsgaard samt den tidligere pressechef Søren Søndergaard og det tidligere folketingsmedlem og nu forhenværende DF’er Martin Henriksen.

Endelig var Anders Vistisen igen indkaldt som vidne. Han var medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti i den periode, som er omdrejningspunktet for sagen, og han var blandt andet kasserer i Meld. Han har også tidligere været sigtet i sagen, men den sigtelse er frafaldet. 

Ligesom torsdag kredsede størstedelen af spørgsmålene fra anklagerne og Morten Messerschmidts forsvarer sig om, hvorvidt der var tale om et reelt EU-arrangement i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i Skagen i 2015.

Hvad var det vigtigste?

De modstridende opfattelser af det omstridte sommergruppemøde hos dagens to sidste vidner, Martin Henriksen og Anders Vistisen. Førstnævnte understregede, at det ikke var hans opfattelse, at der var tale om et særskilt EU-seminar.

”Hvis jeg havde opfattelse af, at der var et EU-seminar, så skulle jeg med glæde sige, at der var det. Men jeg havde en opfattelse af, at det var et almindeligt sommergruppemøde,” sagde Martin Henriksen, der også gled af på spørgsmålene om, hvorvidt der blev drøftet mere EU på sommergruppemødet end normalt.

”Jeg opfatter det som et almindeligt sommergruppemøde, uagtet hvilke emner der bliver diskuteret,” svarede Martin Henriksen, der i januar tabte kampen om formandsposten til Morten Messerschmidt i januar.

DF-formandens forsvarer indledte sin afhøring med at spørge, hvorvidt Henriksen hader Morten Messerschmidt. Det afviste Martin Henriksen, som reagerede kraftigt på spørgsmålet og sagde, han fornemmede, at det hang i luften, at han skulle have et hævnmotiv. Men ifølge Martin Henriksen selv har han ikke et mål om at skade hverken Messerschmidt eller partiet.

Så havde han delt sin vidneindkaldelse allerede under valgkampen, fortalte han.

”Jeg kommer, fordi jeg er blevet bedt om det.”