Dagens overblik: Danmark stopper med at sende ministre til uformelle møder i Ungarn efter Putin-besøg

I dagens overblik kigger vi nærmere på Donald Trumps første tale efter attentatforsøget, og så er Ursula von der Leyen blevet genvalgt som EU-kommissionsformand.

Efter Ungarns premierminister Viktor Orbán besøgte Ruslands præsident Vladimir Putin, melder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nu, at man ikke længere vil sende ministre til uformelle ministermøder i Ungarn.
Efter Ungarns premierminister Viktor Orbán besøgte Ruslands præsident Vladimir Putin, melder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nu, at man ikke længere vil sende ministre til uformelle ministermøder i Ungarn.Foto: Valeriy Sharifulin/AP/Ritzau Scanpix
Jonas Wiinblad Overgaard

Godmorgen.

I dagens politiske overblik ser vi nærmere på Donalds Trumps første tale efter attentatforsøget mod ham, og så vil Danmark stoppe med at sende ministre til uformelle møder i Ungarn, selvom landet lige har overtaget EU-formandskabet. 

Velkommen til.

Danmark stopper med at sende ministre til møder i Ungarn

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, besøgte 5. juli Rusland og Vladimir Putin. Orbán var på en "fredsmission", proklamerede han. 

Men besøget får nu udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til at meddele, at danske ministre ikke længere vil deltage i uformelle ministermøder i Ungarn. 

Det skriver Ritzau ifølge BT.

"Regeringen ønsker at tage tydelig afstand fra det ungarske formandskabs håndtering af Ukraine i de første uger af formandskabet," siger Lars Løkke Rasmussen.

Ungarn fik 1. juli overdraget EU-formandsskabet, som på normalt vis går på skift mellem EU-landene. 

I den forbindelse mødes EU-ministre typisk i formandskabslandet, men fra Danmarks side vil man nu sende embedsmænd i stedet, melder Lars Løkke Rasmussen. 

Læs også

Trump: Vi er nødt til at hele de stridigheder, der er i mellem os

Tidlig fredag morgen dansk tid holdt Donald Trump sin første tale siden attentatforsøget. 

Det skete på Republikanernes nationale konvent i den amerikanske by Milwaukee.

Og han startede ud med at tale om sammenhold. 

"Vi er nødt til at hele de stridigheder og den splittelse, som er i vores samfund. Som amerikanere er vi forbundne af en fælles skæbne. Vi rejser os sammen. Ellers falder vi sammen," sagde Trump ifølge DR.

I den halvanden time lange tale kom Trump ind på skudattentat i Butler, Biden-administrationen og så kom den forhenværende præsident også med valgløfter til den republikanske forsamling. 

Læs også

Von der Leyen genvalgt for formand for EU-Kommissionen

Ved den første plenarsamling for det nye Europa-Parlament blev den nuværende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, genvalgt til en periode mere i den stol.

Det skete i Strasbourg torsdag. 

Et flertal af Parlamentets 720 medlemmer stemte for, at von der Leyen de næste fem år kan fortsætte sit arbejde. 

"Vi står i en periode med dyb angst og usikkerhed for Europas borgere. En tid, hvor alt bliver modsagt og brugt som våben. Jeg er dybt bekymret over den udvikling – men jeg er sikker på, at Europa kan gøre en forskel," sagde von der Leyen i en timelang tale, før europaparlamentarikerne skred til afstemning.

Det kan du læse mere om her

Hummelgaard får kritik for manglende grænsekontrol mod Sverige

I 2023 fjernede man den midlertidige grænsekontrol mod Sverige, som man havde haft siden 2019. 

Den var dengang justitsminister Peter Hummelgaards (S) vurdering, at bandekriminaliteten i Sverige ikke ville sprede sig til Danmark.

Men nu lyder vurderingen fra National Enhed for Særlig Kommunikation (NSK), at svenske bandegrupperinger er begyndt at blive mere aktive i Danmark. Det skriver Berlingske.

Og det møder nu kritik fra Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn: 

"Beslutningen om at fjerne grænsekontrollen i første omgang var håbløst naiv. Og den skal hurtigst muligt genetableres, indtil der er styr på kriminalitetsmønsteret og retssystemet i Sverige," siger han til avisen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024