Danske museer mister støtte fra EU
EU-STØTTE: En stribe danske museer med landbrugsdrift mister klækkelige beløb i landbrugsstøtte fra EU, fordi de nu rubriceres som flyvepladser og vandværker. ”Tåbeligt,” mener DF's Morten Messerschmidt, der vil rejse sagen i EU.
![Skrivebordsgeneralerne har været på spil, mener DF's Morten Messerschmidt, der nu vil rejse sagen over for EU-Kommissionen i Bruxelles.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/141839/16395.jpg)
![Erik Bjørn Møller](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4814-erik-bjoern-moeller-2-48.jpg)
Erik Bjørn Møller
JournalistVi driver landbrug og prøver at formidle landbrugets kulturarv ud i landskabet med levende dyr. Og man kan jo ikke se forskellen på, om der er tale om en historisk ko eller en konventionel ko.
Kim Clausen
Museumsdirektør, Ringkøbing-Skjern Museum
I første omgang var de danske museumsdirektører overbevist om, at der var tale om en misforståelse nede i Bruxelles.
Men forespørgsler til EU-Kommissionen og til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - som det hed før folketingsvalget - bragte museumsdirektørerne ud af dén vildfarelse.
For det var rigtigt nok. Mindst fem danske museer med større arealer mister her i 2015 sammenlagt flere hundrede tusinde kroner, som de hidtil har modtaget i støtte fra EU-midler til landbrugsstøtte. Alene Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup pådrager sig et indtægtstab på 230.000 kr. om året.