De andre lande må betale

Hvilke konsekvenser vil gældskrisen få for eurosamarbejdet? Vil der f.eks. blive krav om yderligere finansøkonomisk koordinering mellem EU-landene?

Det er indiskutabelt, at Eurosamarbejdet står over for sine hårdeste udfordringer til dato. Disse prøvelser har allerede medført store ændringer i måden, Eurolandene samarbejder på, og det vil næsten være underligt, hvis der ikke kommer flere ændringer.

Som bekendt har Eurolandene udstedt redningspakker for Grækenland, Irland og Portugal, der indebærer, at disse lande låner penge fra de andre lande (og IMF) under betingelser af opstramning af de offentlige budgetter. Ligeledes er det velkendt, at ECB (den Europæiske centralbank) har opkøbt obligationer udstedt af Grækenland, Irland, Portugal og på det seneste ikke mindst Spanien og Italien.

Disse tiltag - ECB's opkøb af obligationer og de store redningspakker - er et voldsomt skridt i retning af en erkendelse af, at de andre lande må "redde" et land, hvis det kommer i problemer. Med andre ord: Andre lande må betale (en del af) regningen, når et land kommer i problemer. Når det er sådan, er det svært at forestille sig, at de andre lande ikke vil stille stærkere krav i fremtiden til, at de offentlige finanser er sunde for på den måde at prøve at undgå, at man kommer i sådanne situationer igen. Med andre ord: mere finanspolitisk koordinering.

ECB's opkøb af obligationer og de store redningspakker er et voldsomt skridt i retning af en erkendelse af, at de andre lande må "redde" et land, hvis det kommer i problemer

Jesper Rangvid
Økonomiproffessor, CBS

Hvor sandsynligt er det, at en eller flere lande vil forlade eurozonen?

Sandsynligheden er ikke nul. Den primære kandidat til at overveje at træde ud er selvfølgelig Grækenland. Det er dog meget svært at se, hvad argumentet er for, at det skulle være en god idé for Grækenland at træde ud.

Det traditionelle argument for at træde ud er selvfølgelig, at landet derved kan øge sin eksport, fordi man sænker priserne på egne varer i forhold til udlandets via en devaluering af den nye valuta (en devaluering man ikke kan foretage, når man er med i Eurozonen og derfor ikke har sin egen valuta). Men hvis eksporten ikke udgør en stor del af økonomien, betyder den måske-øgede eksport ikke så meget i det store billede, og det er tilfældet i Grækenland.

Derudover vil der være store omkostninger forbundet med at introducere en græsk valuta: For det første er det svært at se Grækenland vende tilbage til de finansielle markeder, hvis egen valuta indføres i forbindelse med en udmeldelse fra Eurozonen. Der er ikke mange, der vil låne Grækenland penge, da den nye valuta vil være omgivet af stor mistro.

Derudover vil der ske en kapitalflugt fra Grækenland. Det vil dræne de græske banker, hvorved banksektoren vil komme i endnu større problemer, end den er nu.

Alt i alt vil omkostninger være meget store og med stor sandsynlighed større end omkostningerne ved at blive i Eurozonen.

Mit sandsynlige scenarie er derfor mere, at der kommer en restrukturering af den græske gæld (i populærsprog: en statsbankerot). Der blev vedtaget en restrukturering af den græske gæld ved topmødet i juli. Det er dog spørgsmålet om denne restrukturering var stor nok til, at Grækenland kan komme på fode igen. Jeg mener derfor ikke, at det kan udelukkes, at der kommer endnu en restrukturering af den græske gæld.

Hvor sandsynligt er det, at eurosamarbejdet vil blive opløst?

Det er ikke klart, hvad der menes med "eurosamarbejdets opløsning", når man hører snak herom.

En tilbagevenden til en situation med "hvert land, sin valuta" anser jeg for fuldstændig udelukket, og vil give det sandsynlighed nul. Euro har betydet større integration, større samhandel og større samhørighed, hvorfor det ikke er realistisk med en generel tilbagevenden til "hvert land, sin valuta". Der er ikke meget i min krystalkugle, der tilsiger, at dette er et realistisk scenarie.

Omvendt er det klart, at når sandsynligheden for, at et land forlader eurosamarbejdet, ikke er nul, som nævnt ovenfor, så indebærer det også, at det ikke er umuligt, at der sker store og voldsomme ændringer i eurosamarbejdet. F.eks. kunne man forestille sig enkelte lande (f.eks. Grækenland) træde ud som følge af krav herom i befolkningen.

Personligt anser jeg det som mest sandsynligt, at det ikke sker, da omkostningerne, som nævnt ovenfor, sandsynligvis vil overstige gevinsterne.

Er det overhovedet sandsynligt, at Danmark nogensinde kommer til at deltage i eurosamarbejdet?

Det er et svært spørgsmål. For øjeblikket er der i den danske befolkning ikke meget opbakning til projektet, hvilket ikke kan undre. Og så længe der er uro om Europrojektet, vil der jo sandsynligvis ikke være opbakning til en tilslutning. Med andre ord skal der nok komme mere styr på problemerne i de gældsprægede lande, før danskerne vil stemme ja til Euroen.

På den anden side så man fra meningsmålingerne, hvordan opbakningen til Euroen voksede i efteråret 2008, hvor den danske krone var under pres. Dvs. hvis vi kommer i en situation, hvor de finansielle markeder mister tillid til Danmark (f.eks. fordi vi ikke får vores gæld under kontrol), og der samtidig er mere ro på Eurozonen, kan man godt forestille sig, at opbakningen til Euroen vil stige i Danmark. Men det står nok ikke ligefor.