Det sker i EU: Nu kommer karakterbøgerne til landene i EU's venteværelse

Bliver optagelsesforhandlingerne med Ukraine og Moldova til noget i år? Det får vi måske en nærmere indikation af, når EU-Kommissionen onsdag præsenterer sin årlige udvidelsespakke, hvori den ventes at give sit syn på sagen. Derhjemme synes en landingsbane for en ny europapolitisk aftale i horisonten.

Ukraines præsident Volodymyr Zelensky ser helt sikkert med, når EU’s udenrigschef Josep Borrell (t.h) onsdag præsenterer Kommissionens udvidelsespakke.
Ukraines præsident Volodymyr Zelensky ser helt sikkert med, når EU’s udenrigschef Josep Borrell (t.h) onsdag præsenterer Kommissionens udvidelsespakke.Foto: Christophe Licoppe / EU-Kommissionen
Julie Schønning

Mandag

Om formiddagen byder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) velkommen til det foreløbigt sidste skemalagte møde om en ny europapolitisk aftale, der skal udstikke retningen for Danmarks ageren i EU. Udover regeringspartierne er det SF, Konservative, Radikale og Liberal Alliance, som er med i forhandlingerne.

På Tænketanken Europas årlige konference er både udvidelse, begivenhederne i Israel og Palæstina samt Danmarks formandskab i 2025 på plakaten. Det er tænketankens direktør Lykke Friis, som svinger pisken, og blandt deltagerne finder man Lars Løkke Rasmussen, konkurrencekommissær Margrethe Vestager og direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen.

Unionens ministre med ansvar for rummet mødes i den spanske by Sevilla for at diskutere EU's konkurrenceevne som en del af 'EU Space Week'. På det uformelle møde skal ministrene også snakke om, hvordan EU kan styrke den rumbaserede infrastruktur og sikre teknologisk autonomi.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024