DF: EU-forhandlinger bringer danske velfærdsydelser i fare for udnyttelse og spekulation

I flere år har forhandlingerne om forordning 883, der regulerer adgangen til sociale sikringsordninger på tværs af EU-landene stået stort set stille. Men to forhold betyder, at der måske kan komme skred i forhandlingerne, og resultatet kan ende med at blive til ugunst for Danmark.

Forhandlingerne drejer sig blandt andet om, at EU-kommissionen og et flertal af medlemslandene ønsker, at arbejdstagere skal kunne tage dagpenge med sig til et andet land i en længere periode end i dag.

I dag kan EU-borgere højest tage dagpenge med til eksempelvis Polen eller Rumænien i tre måneder, men det ønsker flertallet forøget til seks måneder.

Samtidig ønsker et flertal af medlemslandene at EU-borgere skal have ret til danske dagpenge allerede efter en måned mod hidtil tre måneders arbejde i Danmark, hvor danskere jo som bekendt skal vente et år.

Risiko for udnyttelse af ny dagpengeret 

Tidligere på året fik det daværende portugisiske formandskab et nyt mandat fil forhandlingerne om en revision af forordning 883. Til efteråret går Tyskland til valg, hvor risikoen er, at en ny tysk regering ledet af De Grønne ikke nødvendigvis vil være lige så pålidelig en del af det blokerende mindretal, som Danmark er en del af, og som den hidtidige tyske CDU-regering har været.

Med andre ord risikerer Danmark snart at stå i en situation, hvor EU-borgere der har opnået ret til danske dagpenge efter kun en måneds beskæftigelse i Danmark efterfølgende vil have ret til at opholde sig seks måneder i hjemlandet på danske ydelser.

EU burde blande sig fuldstændig uden om, hvem der skulle have ret til sociale sikringsordninger i medlemslandene.

Alex Ahrendtsen
EU-ordfører (DF)

Som bekendt er leveomkostningerne i en stribe europæiske lande betydeligt lavere end i Danmark, og det danske dagpengeniveau er dermed tårnhøjt i sammenligning. I Bulgarien er gennemsnitslønnen for eksempel 11 gange mindre end i Danmark. En gennemsnitlig bulgarsk lønmodtager tjener omkring 18 kroner i timen.

Enhver kan se hvor attraktivt, det vil være for en bulgarsk lønmodtager at tage til Danmark og arbejde en eller i bedste fald tre måneder til dansk løn for efterfølgende at drage til Bulgarien, hvor man så i et halvt år vil kunne bosætte sig og modtage offentlige ydelser fra den danske stat.

Ydelsesspekulationer

Efter at antallet af EU-borgere, der benyttede sig af muligheden for at rejse ud med danske dagpenge er steget år for år, er antallet faldet en smule sidste år, hvilket i sagens natur skyldes coronakrisen.

Men der var ikke tale om noget stort fald, som man ellers kunne forvente. Ud af de 2.415 EU-borgere, der tog danske dagpenge med sig ud af landet, var de 1.152 fra Polen, Rumænien, Bulgarien og Litauen.

Samtidig viser tallene fra 2019, at 82 procent af de rumænere og 81 procent af de polakker der tog deres ydelser med sig hjem til Polen var tilbage i Danmark igen inden for seks måneder. Det er helt tydeligt, at der spekuleres i at opnå retten til danske dagpenge.

Forbedringer er forværringer 

Med de ventede forbedringer af ordningen, set med østeuropæiske briller, risikerer Danmark at blive destination for østeuropæere, der spekulerer i korttidsansættelser her i landet for efterfølgende at leve som konger og baroner i hjemlandet på danske skatteyderes regning.

EU burde blande sig fuldstændig uden om, hvem der skulle have ret til sociale sikringsordninger i medlemslandene.

Tværtimod burde vi i Danmark indføre optjeningsprincipper, der gjorde det umuligt for udlændinge at spekulere i at komme til Danmark og på baggrund af en relativt kort beskæftigelsesperiode at kunne opnå store økonomiske fordele.