DF frygter glidebane på forsvarsområdet efter EU-afstemning: Vil have alle forslag i Folketingssalen
Morten Messerschmidt har bedt Folketingets ledelse om at ændre arbejdsgangene på Christiansborg, så alle beslutninger, som før var omfattet af det danske forsvarsforbehold, nu skal debatteres i folketingssalen. DF-formanden skyder gråspurve med kanoner og risikerer nyttesløse debatter, lyder kritikken, og Folketingets formand siger nej.
![Morten Messerschmidt i Folketingssalen med sine partiformandskolleger efter den danske afstemning om forsvarsforbeholdet. Her skal der holdes mange flere debatter om det emne, mener han. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/261262/100147.jpg)
![Rikke Albrechtsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4748-rikke-albrechtsen-2-48.jpg)
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Dansk Folkeparti har ikke tillid til, at Folketingets Europaudvalg og Forsvarsudvalg vil forvalte Danmarks nye fulde deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde ordentligt.
Derfor har partiformand Morten Messerschmidt i et brev til Folketingets formand bedt om, at alle sager, som før ville være omfattet af det danske forsvarsforbehold, fremover skal drøftes i folketingssalen.
”Jeg frygter, at EU-partierne på Christiansborg kommer til at lempe Danmark ind i langt mere, end de har givet udtryk for i valgkampen. Derfor er det naturligvis afgørende, at vi får den bedste mulighed for at føre kontrol. Det foregår i Folketingssalen – ikke i et udvalgslokale,” siger Morten Messerschmidt.