EU foreslår nye cyberregler for digitale produkter: “Det er et wake-up-call”
EU-Kommissionen fremlægger for første gang obligatoriske cybersikkerhedskrav for en bred vifte af digitale produkter. International erhvervsorganisation advarer mod "omfattende bureaukrati".
![De nye cyberregler lukker et væsentligt juridisk hul i EU, forklarede Margarítis Schinás, næstformand med ansvar for fremme af vores europæiske levevis, på et pressemøde fra EU-Kommissionen torsdag.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/261474/100460.jpg)
![Sine Riis Lund](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4776-sine-riis-lund-2-48.jpg)
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørComputerspil, smartphones, computere, legetøj og kaffemaskiner er blandt de produkter, der kan blive omfattet af nye EU-regler for cybersikkerhed.
For første gang foreslår EU-Kommissionen at indføre obligatoriske cybersikkerhedskrav for digitale produkter, der blandt andet vil skulle igennem godkendelsesprocesser, før de kan sælges og bruges på EU-markedet.
“Det, vi præsenterer i dag, er et wake-up-call,” sagde Margarítis Schinás, næstformand med ansvar for fremme af vores europæiske levevis, på et pressemøde torsdag.