EU siger nej til arktisk olieudvinding og vil indtage Grønland
EU-Kommissionen lægger i sin nye arktiske strategi op til at forbyde EU-landene at bruge olie, gas og kul udvundet i Arktis. Samtidig vil kommissionen åbne kontor i Nuuk.
![EU-kommissær for miljø, have og fiskeri, Virginijus Sinkevičius, ved præsentationen af strategien på et pressemøde i Bruxelles onsdag eftermiddag.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/249193/87395.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørEU bør følge i USA og Canadas fodspor og forbyde enhver form for ny olie-, gas- og kulproduktion i Arktis. Det er hovedbudskabet i EU-Kommissionens nye arktiske strategi, som blev præsenteret onsdag eftermiddag.
Kommissionen foreslår, at det skal gøres ulovligt for EU-medlemsstaterne at købe eventuelle kulbrinter, der produceres fra sådanne projekter. Den arktiske olie, gas og kul bør nemlig forblive i den arktiske undergrund, mener kommissionen.
Når EU nu får sin første arktiske strategi, så skyldes det, at den arktiske region set med EU-Kommissionens briler, er af afgørende strategisk betydning betydning for EU i lyset af klimaændringer, adgangen til råmaterialer samt geostrategisk indflydelse. Strategien adresserer disse geopolitiske, miljømæssige, økonomiske, sikkerhedsmæssige og sociale udfordringer og muligheder.