Debat

S: EU sikrer kønsbalancen

DEBAT: Danmark har et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Men de patriarkalske strukturer, hvor kvinder er underordnet mændene, er på vej ud i takt med europæiske tiltag, skriver Socialdemokraternes EU-ordfører, Mette Reissmann.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Mette Reissmann (S)
EU-ordfører 

Vi vil have flere kvinder ind i toppen af dansk og europæisk erhvervsliv. Kravet har politikere i flere år fremført, men den efterspurgte kønsbalance er ikke opnået.

I Europa har der igennem tiden været større og mindre traditioner for ligestilling på arbejdsmarkedet. Danmark er et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, både når det handler om brancher og arbejdsdeling. Lønkommissionens rapport fra 2010 viser, at 2/3 af de ansatte i den private sektor er mænd, og 7 ud af 10 ansatte i den offentlige sektor er kvinder.

Debatten har kørt i mange år, og den har splittet både lande og partier. Skal der være positiv særbehandling af kvinder, skal vi have kvoter? Hvorfor kommer vi ikke ud af stedet? Herhjemme er mange overordnet af den opfattelse, at det kan vi godt klare selv.

Danmark bagud i forhold til andre nordiske lande 
Dog står det ikke så godt til, hvis vi sammenligner os med andre nordiske lande. Der er eksempler på lande, der allerede har 40 procent kvinder i bestyrelserne - og det kan vi bestemt ikke prale af at have. Norge har for eksempel sat ind med strengere regulering.

Fakta

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected] 

I Danmark skal børsnoterede selskaber, statslige aktieselskaber og de 1100 største virksomheder opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn (typisk kvinder) i bestyrelsen. Herudover skal de formulere en politik for at øge antallet af kvinder i ledelsen.

I dag har de danske børsnoterede aktieselskabers bestyrelser en andel på 12 procent kvinder. I 1988 var 4 procent af danske topchefer kvinder. I 2008 og i 2010 var den på 4,3 procent. Ud af de 1000 danske topchefer er 43 af dem kvinder.

Danske kvinder er nogle af verdens bedst uddannede, men som tallene viser, så drager hverken kvinderne selv eller virksomhederne fuldt udnytte af denne talentmasse.

Mette Reissmann (S)
EU-ordfører

Det er ikke noget at prale af i Danmark anno 2013. Danske kvinder er nogle af verdens bedst uddannede, men som tallene viser, så drager hverken kvinderne selv eller virksomhederne fuldt udnytte af denne talentmasse. I Danmark opfattes ligestilling som kvindernes problem. Nej, vi taber alle socialt, innovativt og samfundsøkonomisk på den ubalance.

EU sikrer flere kvinder i bestyrelserne
Men stien er lagt - godt hjulpet af vores europæiske fællesskab.

Patriarkalske strukturer, hvor kvinder er underordnet mændene, er altså på vej ud i takt med de europæiske tiltag.

Senest er der opbakning i Bruxelles til det direktivforberedende arbejde, der skal sikre flere kvinder i de store virksomheders bestyrelser. Målet er, at senest i år 2020 skal kvinder sidde på 40 procent af bestyrelsesposterne i de største selskaber. Jeg glæder mig til at følge udviklingen de næste 6 år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Reissmann

MF (S), erhvervsordfører, Socialdemokratiet, formand, Marstal Navigationsskole, formand, Københavns Idrætsefterskole, bestyrelsesmedlem, Kvindeøkonomien, TV-vært, TV3
cand.merc.jur. (CBS 1989)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024