Eva Kjer lander nyt job i konsulentverdenen
Den tidligere Venstre-profil og mangeårige minister Eva Kjer Hansen har fået nyt job. Hun skal fremover være partner og seniorkonsulent i rekrutterings- og konsulentbureauet Mangaard & Partners Executive Search. Hun får dog også et kortvarigt comeback i Folketinget.
Sebastian Vidkjær Stone
ResearcherEfter at have forladt politik efter folketingsvalget i november, hvor hun ikke opnåede valg, har den tidligere topminister, EU-parlamentariker og mangeårige formand for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V), nu fremtiden på plads.
På LinkedIn skriver hun nemlig, at hun har fået nyt job som partner og seniorkonsulent i rekrutterings- og konsulentbureauet Mangaard & Partners Executive Search.
I forbindelse med sin afgang fra Folketinget, stoppede hun også som byrådsmedlem i Kolding Kommune, hvor hun også fungerede som gruppeformand for Venstre. Årsagen var, at hun ikke fandt det foreneligt at besidde politiske poster, hvis hun var i et civilt job. Et job, som hun nu har fundet.