Flertal står bag ny aftale om milliardstor Ukraine-fond

Dansk støtte til en værdi af næsten syv milliarder kroner er på vej til Ukraine. 

Et bredt flertal i Folketinget bestående af SVM-regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Radikale, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er enige om at oprette en såkaldt Ukraine-fond med en økonomisk ramme på cirka syv milliarder kroner i 2023. 

“Med dagens aftale giver vi godt syv milliarder kroner yderligere til indsatsen i Ukraine, og det sker på fuldt ud økonomisk ansvarlig vis. Jeg er glad for, at et bredt flertal i Folketinget tager ansvar og viser, at Danmark står sammen med Ukraine,” udtaler finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse. 

Den nye fond vil stå på tre ben: Militær støtte, civil støtte og støtte til erhvervsindsatser.  

Mere end fem milliarder til militært udstyr

Størstedelen af milliarderne i den nye fond rettes mod Ukraines fortsatte kamp mod Rusland, som invaderede landet for mere end et år siden. 

“Med den nyetablerede Ukrainefond lægger vi op til at fastholde et højt niveau for den militære støtte til Ukraine. Det skal gøre en reel og mærkbar forskel for ukrainerne. Deres kamp er også vores kamp,” udtaler fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). 

Partierne er blevet enige om at afsætte cirka 5,4 milliarder til den militære støtte, som blandt andet vil gå til våben, andet militært materiel og træningsindsatser. 

Den danske støtte gives generelt via donationer fra Forsvarets egne lagre, indkøb via dansk og udenlandsk forsvarsindustri med henblik på donation, finansiel støtte til relevante fonde og organisationer samt træningsindsatser.  

Regeringen har på baggrund af militære anbefalinger fra Forsvaret forberedt en række donationer, der iværksættes hurtigst muligt som led i etableringen af Ukrainefonden. Se den fulde liste i faktaboksen.

Foruden de allerede afsatte 5,4 milliarder foreslås det at afsætte en foreløbig ramme i 2024 og frem. Den skal gå til afledte udgifter af militær støtte foretaget i 2023. Udfordringer med produktionslinjer betyder, at noget materiel først kan genanskaffes eller erstattes - og dermed betales for - efter 2023. Det kan derfor være en forudsætning for en række donationer, at der også anvises finansiering i 2024 og frem.

Hjælp til genopbygning og til at nå et EU-medlemskab

Foruden den militære støtte afsættes der i fonden også 1,2 milliarder kroner til civil støtte i Ukraine og andre østlige nabolande. Heraf går en milliard kroner udelukkende til indsatser møntet på Ukraine. 

Det drejer sig både om akut humanitær hjælp og støtte til genopbygning. Men en del af pengene bruges også på reformindsatser, der skal hjælpe Ukraine på vej mod et EU-medlemskab i fremtiden. 

De resterende 200 millioner kroner går både til indsatser i Ukraine, Georgien og Moldova. Læs mere om de forskellige tiltag her. 

Endelig er der med den nye fond afsat en ramme på 0,4 milliarder kroner til erhvervsindsatser. Hensigten er at gøre det lettere for danske virksomheder at bidrage til genopbygningen af Ukraine.  

Aftalen sikrer blandt andet en statslig låne- og garantiordning til virksomheder, der hjælper med at genopbygge kritisk infrastruktur. Der etableres også et nyt investeringsforum, hvor danske virksomheder kan koordinere deres indsats med de danske myndigheder. Se alle erhvervsindsatserne her. 

Fonden finansieres ved at lempe finanspolitikken med omtrent 0,2 procent af BNP i 2023. Det giver ifølge aftalen 5,6 milliarder kroner i 2023, der kan bruges til den militære støtte og de erhvervsrettede tiltag. Delen, der vedrører civil støtte, skal finansieres af udviklingsbistanden. 

Inden onsdagens aftale har Danmark allerede støttet Ukraine med våben og materiel for fem milliarder kroner og brugt cirka 1,4 milliarder af den danske udviklingsbistand på nødhjælp, minerydning og genopbygning i landet.