Forsker: Ukrainekrigen styrker forholdet mellem EU og Nato
EU og Nato skal passe på ikke at spænde ben for hinanden, og Norge skal sørge for at hænge på læsset som et land udenfor EU, mener Bruxellesbaseret forsker.
Christina Kullmann Five
Fhv. redaktør, Altinget EU/EØS, Norge, specialrådgiver for lokaldemokrati, europapolitik og internationalt arbejde, KS - kommunesektorens organisasjon"Der er ingen tegn på, at Rusland forbereder sig på fred. Tværtimod viser Rusland tegn på nye angreb,” sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, til pressen den 14. februar efter alliancens forsvarsministermøde.
Den Europæiske Union (EU) og Nato (Den Nordatlantiske Traktatorganisation) er to centrale traktatbaserede vestlige organisationer for samarbejde mellem medlemslandene. Begge organisationer har hovedkontor i Bruxelles, Belgien.
Nato er en rent mellemstatslig organisation, der fungerer som en militær alliance.
EU er en dels overstatslig og dels mellemstatslig union. Det er grundlæggende et handelssamarbejde, men har også udviklet sig til samarbejde på flere områder, eksempelvis en fælles udenrigspolitik.
EU har spillet med musklerne i krigen mod Ukraine og vist, at det står skulder ved skulder med Nato for at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt.