I et årti har Vestager lagt arm med tech-giganter. Hvad kom der egentlig ud af det?
Margrethe Vestager siger farvel efter ti år som EU-kommissær. Hun vil blive husket for sine kampe med de største tech-selskaber. Men Vestagers efterfølgere kommer ikke kun til at gå i hendes fodspor, lyder det.
Ninna Gøbel Rønberg
JournalistHun er blevet kaldt den første af sin slags.
I stedet for at ende som en usynlig EU-bureaukrat blev Margrethe Vestager den første kommissær-kendis, EU har haft.
På toppen var hun frygtet af tech-giganter i Silicon Valley, og en hårdtslående “tax lady”, som Donald Trump kaldte hende. På de dårlige dage skulle hun forklare nederlag ved endnu en domstol.