Korruptionsbombe rejser spørgsmål om socialdemokraters holdning til Qatar "Jeg er skuffet og vred"
MEP Niels Fuglsang (S) undrede sig over gruppefællers linje i sagen om VM i Qatar. Nu er spørgsmålet, om der er tråde til de brune kuverter med Euro, der i øjeblikket er centrum for en historisk skandale i Europaparlamentet.
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistNi dage før VM-finalen søndag sprang en korruptionsbombe i Europaparlamentet, som vil trække lange skygger fra en slutrunde, som i forvejen er den mest politiserede og omdiskuterede i historien.
Under en ransagning fredag 9. december konfiskerede belgisk politi hele 1,5 millioner Euro. Seks personer er anholdt i sagen, hvor belgiske myndigheder mistænker medlemmer af Europaparlamentet for at have modtaget bestikkelse fra Qatar mod blandt andet at rose golfstaten og den netop afsluttede VM-slutrunde i fodbold.
Et af de mest prominente navne i sagen er parlamentets forhenværende vicepræsident græske Eva Kaili, der var gruppefælle med socialdemokraterne Niels Fuglsang, Christel Schaldemose og Marianne Vind.