Nu implementerer regeringen nyt EU-direktiv om måltal for bestyrelser
Danmark skal implementere et EU-direktiv om kønsfordelingen i bestyrelser, men slipper muligvis for kravet om kønsneutrale jobopslag. "Erhvervsstyrelsen vurderer, at Danmark sandsynligvis kan opfylde kravene til undtagelsesbestemmelsen i direktivet," lyder det fra Erhvervsministeriet.
Line Høvik Søby
JournalistAt være eller ikke at være nødsaget til at implementere hele EU-direktivet om lige kønsfordeling i de børsnoterede selskabers bestyrelser i dansk lovgivning.
Det spørgsmål er der nu kommet afklaring på.
"Erhvervsministeriet er i gang med at implementere EU-direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber," lyder det i en skriftlig kommentar fra ministeriet til Altinget.