Ny aftale smækker EU-kasserne i for lande på kant med retsstatsprincipperne
VÆRDIER: Er et EU-land på kollisionskurs med de grundlæggende demokratiske spilleregler, vil det fremover kunne trækkes i EU-støtte.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktør”Det skal ikke være gratis at bryde retsstatsprincipperne. Det skal tværtimod have mærkbare og kontante konsekvenser.
Jeppe Kofod
Udenrigsminister (S)
BRUXELLES: Det bliver nu muligt at sætte en prop i pengestrømme fra EU-kasserne til lande, som forbryder sig mod EU’s grundlæggende rettigheder.
Efter flere ugers heftige forhandlinger er repræsentanter for EU-lovgiverne i Europa-Parlamentet og Ministerrådet blevet enige om, hvordan en sådan mekanisme skal se ud.
Dermed er en vigtig knast ryddet af vejen for EU’s næste langtidsbudget, hvorfra betalinger altså for første gang vil være afhængige af, om et land lever op til de basale demokratiske spilleregler i Unionen.