Måling: Få dage før EU-valget kender de fleste danskere stadig ikke kandidaterne

De fleste af partiernes spidskandidater er stadig ikke slået igennem i den bredere befolkning, viser meningsmåling. Partierne har fejlet, men vælgerne må også tage sig sammen, mener forskere.

Partilederne har fået en meget mere prominent rolle i EU-valgkampen end normalt. Mange af dem optræder endda på valgplakaterne. Her er det SF's Pia Olsen Dyhr, der hjælper spidskandidat Kira Marie Peter-Hansen.
Partilederne har fået en meget mere prominent rolle i EU-valgkampen end normalt. Mange af dem optræder endda på valgplakaterne. Her er det SF's Pia Olsen Dyhr, der hjælper spidskandidat Kira Marie Peter-Hansen.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Kandidaterne har ligget i EU-valgkamp i månedsvis.

Alligevel lever flertallet af de danske vælgere i lykkelig uvidenhed om, hvem der topper listerne til det valg, de skal stemme til på søndag.

I en ny måling udført for Altinget og DR af Epinion står det klart, at kun et par enkelte af de spidskandidater, der håber på valg til Europa-Parlamentet 9. juni, for alvor er på danskernes radar.

For de fleste af de 11 partiers spidskandidater gælder, at størstedelen af vælgerne svarer "kender ikke den pågældende", når de bliver spurgt til dem.

Tre ud af fire danskere må melde pas, når de bliver spurgt, hvad de tænker om kandidaterne fra Radikale, Alternativet, Konservative, Danmarksdemokraterne, SF og Enhedslisten.


Partierne prioriterer det ikke

"Det er godt nok vildt," mener Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Han ser det som et udtryk for en valgkampagne, der ikke er lykkedes.

Vi kan ikke bare sige, at det er mediernes og partiernes skyld. Det må også være vælgerne selv, der er stemplet ud af den her kampagne.

Kasper Møller Hansen
Professor i statskundskab, Københavns Universitet

"Kandidaternes arbejdssats vil jeg ikke forklejne. De har sikkert brugt al deres tid på det her. Men jeg vil bebrejde partierne og deres organisation, at de ikke har kunnet mønstre mere manpower, har fået sat flere plakater op og brugt flere penge på kampagner på sociale medier," siger valgforskeren.

Kasper Møller Hansen peger på opgørelser, der viser, at både partier og kandidater har haft langt, langt færre penge op af lommerne til sociale medie-indsatser end ved de seneste kommunal- og folketingsvalg.

"Det siger noget om, at partierne ikke prioriterer det," siger han.

Har brugt "så godt som ingenting" på sociale medier

Feltets absolutte bundskraber i kendthed er Radikales Sigrid Friis. Hende har 88 procent af danskerne ikke nogen holdning til. Den tidligere landsformand i Radikal Ungdom er endnu et både lands- og EU-politisk ubeskrevet blad. Da Altinget i december spurgte vælgerne til kandidaterne første gang, lå hun også nederst i kendisfaktor.

Hun sætter sin lid til, at en god slutspurt kan få hende længere frem på vælgernes nethinde. Det gælder ikke mindst den tv-debat mellem spidskandidaterne, som vil rulle over skærmene torsdag.

"Jeg tror, der er mange af dem, der er i tvivl, og som måske ikke har mødt mig endnu, der kan stifte bekendtskab med mig der. Og der er jeg altså klar til kamp," siger hun.

Læs også

Desuden påpeger hun, at Radikale hidtil har valgt at bruge "så godt som ingenting" på annoncering på sociale medier.

"Det har vi skruet op for her i den sidste uge." 

Men er det ikke en fejl, at I ikke har gjort det før, når du nu vidste, at du kommer fra lidt af en underdog-position?

"Jeg synes omvendt, at man kan sige, at det for rigtig mange danskere først er her til allersidst, at beslutningen bliver truffet. Mange målinger, inklusive den, som Altinget bragte i går, viser, at mange fortsat er i tvivl. Derfor lægger vi et stort tryk her til sidst," siger hun.

Det synes jeg ærligt talt ikke er særligt smart. Så dyrt er det heller ikke at køre en SoMe-kampagne.

Mark Ørsten
Professor i journalistik, RUC

Ikke særligt smart

Det forstår professor i journalistik ved Mark Ørsten fra Roskilde Universitetscenter (RUC) ikke.

"At starte en uge før er for sent til at nå at indhente særligt meget. Folk følger ikke voldsomt meget mere med nu, bare fordi det er en slutspurt. Der bliver man nødt til at have været der noget tidligere," siger han.

"Det synes jeg ærligt talt ikke er særligt smart. Så dyrt er det heller ikke at køre en SoMe-kampagne. Det tyder lidt på, at prioriteringen af valget mangler," siger Mark Ørsten, der mener, at det afspejler, at partierne "har givet op på forhånd."

Sådan ser Konservatives kandidat, Niels Flemming Hansen, det nu ikke. Han glæder sig i stedet over, at andelen af danskere, der ikke kender ham, er gået fra 74 procent i december til nu at ligge på 62 procent.

"Det synes jeg sådan set er en meget pæn fremgang. Og så er der ikke andet at gøre end at knokle på," siger Niels Flemming Hansen, da Altinget fanger ham på kampagnesporet på vej ind til et grundlovsarrangement.

Han har ikke lyst til at prøve at forklare, hvorfor han ikke er så præsent hos vælgerne. Men han peger på, at det passer dårligt med, at Konservatives ene mandat nu står mere sikkert i målingerne, end da valgkampen begyndte.

 

En hjælpende hånd fra partilederne

SF står endnu bedre, og er i Altingets seneste måling helt oppe at ånde Socialdemokratiet i nakken med tre mandater. Det gør de, på trods af at spidskandidat Kira Marie Peter-Hansens navn kun får en klokke til at ringe hos 40 procent af befolkningen.

Vi vil se en større grad af afspejling mellem folketingsvalg og EU-parlamentsvalg, end vi nogensinde har set.

Kasper Møller Hansen
Professor i statskundskab, Københavns Universitet

Hun kan ikke genkende billedet af, at partierne ikke skulle gøre nok.

"Men jeg tror, at alle partier har en udfordring i, hvordan de skal kommunikere EU-politik, fordi de ikke er vant til at gøre det fra partikontorernes side," medgiver hun.

Hun anerkender, at det er svært for mange i feltet at slå igennem lydmuren. Hun peger på, at rigtig mange netop derfor kører kampagner, hvor de på plakaterne er flankeret af tidligere og nuværende partiformænd.

"Det er jo et forsøg på at hjælpe os som kandidater og sørge for, at vælgere, som allerede kender vores partiledere, kan bruge det som et skridt til også at kende spidskandidaterne," siger hun.


Vælgerne må stemple ind 

Ifølge professor Kasper Møller Hansen peger den lave genkendelsesrate i befolkningen hen imod, at EU-valget i høj grad kommer til at handle om, at vælgerne tager deres nationale partipræferencer med ned i stemmelokalerne på søndag.

"Vi vil se en større grad af afspejling mellem folketingsvalg og EU-parlamentsvalg, end vi nogensinde har set," siger han.

Sådan har vi spurgt
  • Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af i alt 1076 gennemførte interview med danskere på 18 år og derover.
  • De er blevet spurgt, om de er positivt eller negativt stemt over for de enkelte kandidater med mulighed for at svare "ved ikke" og "kender ikke den pågældende".
  • Interviewene er indsamlet online på Epinions Danmarkspanel i perioden 28. maj til 3. juni 2024.
  • Den statistiske usikkerhed er maksimalt +/- 3,0 procent.

Både han og Mark Ørsten fra RUC er enige om, at vælgernes manglende kendskab til kandidaterne kommer til at koste på valgdeltagelsen. Efter en rekordhøj stemmeprocent på 66 procent ved seneste EU-valg i 2019 regner RUC-professoren med, at vi atter kommer ned i 50’erne, sådan som det har været kutyme i Danmark ved de fleste EU-valg.

Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet kommer her med et lille svirp til de danskere, der på søndag skal vælge mellem sofaen og stemmeboksen uden for alvor at have sat sig ind i, hvem de kan stemme på.

"Vi kan ikke bare sige, at det er mediernes og partiernes skyld. Det må også være vælgerne selv, der er stemplet ud af den her kampagne. De kunne godt have søgt den information, for så svært er det heller ikke at orientere sig. Men det er klart, at hvis man bare vil følge sit folketingskryds, så er der ingen grund til at kende kandidaterne," siger Kasper Møller Hansen.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sigrid Friis

Kommende MEP (R), politisk konsulent, Dansk Fjernvarme, forretningsudvalgsmedlem, Radikale
cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

Niels Flemming Hansen

Kommende MEP (K), afgående MF (K)
hh (Kolding Købmandsskole 1996)

Kira Marie Peter-Hansen

MEP (SF)
Bachelor i international relations (Vesalius College, Belgien)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024