Opgør med kontrolkulturen i EU

BRUXELLES: Det kan lyde mærkeligt, når det kommer fra en mand, der er ansat til at granske Unionens regnskaber for fejl og mangler. Men det danske medlem af den Europæiske Revisionsret og tidligere rigsrevisor Henrik Otbo mener, at EU bruger for meget energi på at sørge for, at de europæiske skatteborgeres penge bliver forvaltet lige efter bogen. Og ikke nok på, om pengene rent faktisk bliver brugt på noget, der giver en værdi ude i samfundet.

"Der er brug for at få svunget skibet rundt og gå fra en regeloverholdelseskultur til en performancekultur," siger Henrik Otbo, da han i Bruxelles præsenterer rettens årsberetning om forvaltningen af EU-finanserne anno 2012.

Han og kollegerne ved retten i Luxembourg lægger skylden på de europæiske politikere. I deres iver for at finde kompromisser, der kan tækkes et flertal af de 28 lande og 766 parlamentarikere, bliver de politiske mål ofte så luftige, at det er svært bagefter at finde ud af, om man rent faktisk har opnået det, man ville.

"Der er en mangel på fokus på effekt. Det starter hos politikerne. Hvis de ikke er klare på, hvilke resultater der skal skabes, så kan det godt være, at projektet fører til det, det skulle, men at det ikke batter noget," siger Henrik Otbo.

"Der kan komme politisk enighed om en ordning, men ikke om, hvad det er, den skal."

Alt for bureaukratisk
Særligt problematiske er de to største klumper på EU-budgettet, nemlig landbrugsstøtten og de såkaldte strukturfondsmidler, der primært bruges til EU's fattigste egne.

Det er svært at have et system, som er gennemkontrolleret og fejlfrit. Hvis man har det, så har man brugt alt for mange penge på det.

Henrik Otbo
Dansk medlem af EU's Revisionsret

Her ser revisorerne masser af eksempler på, at der gives milliarder ud, uden at det forklares, hvad den forventede virkning af pengeindsprøjtningen skal være. Til gengæld er politikkerne voldsomt tunge at administrere.

EU-Kommissionen har ellers gjort sig umage med at lade verden forstå, at EU-maskineriet vil forsøge at forenkle bureaukratiet og med kommissionsformand José Manuel Barrosos ord være "stor på store ting og lille på små ting". I september fremlagde han den såkaldte "REFIT"-plan, hvor han udpeger områder, hvor regelapparatet kunne trænge til en slankekur. Men ifølge det danske medlem af Revisionsretten er det ikke noget, der er sivet ned gennem organisationen.

"Når man snakker resultater, så kan vi se både på landbrugspolitik og på strukturfondsområdet, at det bliver mere kompliceret, at der kommer mere regelorientering, og det går imod det, som Kommissionen selv siger, de går efter," siger han.

Flere regler giver flere fejl
Han påpeger, at følsomme revisorsjæle med hang til tårer ikke skal kigge alt for meget på den reform af landbrugspolitikken, som skal træde i kraft fra næste år. I stedet for en regelforenkling skrues der op for bureaukratiet. Det sker, blandt andet fordi dele af landbrugsstøtten nu bliver afhængig af, at landmændene lever op til en række grønne tiltag, som også skal kontrolleres.

"Kommissionen havde selv regnet med, at det ville blive 15 procent dyrere at administrere landbrugspolitikken på grund af flere regler."

"Desværre har de ændringer, der er kommet til undervejs, kun bidraget til, at det er blevet endnu mere regeltungt," siger Henrik Otbo og påpeger, at det gør det dyrere og sværere at holde øje med EU-pengene.

"Jo flere regler, der er, jo dyrere bliver det at administrere, og alt andet lige er der større risiko for fejl i administrationen."

Kan det stå selv?
Derudover stiller Henrik Otbo også spørgsmålstegn ved bæredygtigheden i mange af de projekter, som EU-midlerne bliver brugt til. Han efterlyser, at der bliver taget mere aktiv stilling til, om de ting, der gives penge til, rent faktisk er nogle, som kan hvile i sig selv.

"Det kan godt være, at projektet kom i søen, men står det der også, når vi kigger fremad? Når finansieringen fra EU drosler ned, er det så stadig noget, der lever? Det er en klassiker i udviklingsbistandssammenhæng, men det er altså også noget, vi kan se inden for EU," siger han.

Revisionsrettens årlige afrapportering om EU-budgetterne er en politisk øm tå for hele EU-systemet, fordi det sætter fokus på de midler, der af forskellige årsager ikke burde være udbetalt. For 2012 anslår revisorerne, at det gælder 4,8 procent af pengene i EU-budgettet. De mange afledte historier om svig, fusk og fejladministration fik for et par måneder siden formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, til så mindeligt at bede EU-revisorerne om at træde varsomt, når de fremlagde dommen over sidste års budget.

Ingen er fejlfri
Henrik Otbo understreger, at EU skal blive ved med at arbejde på at finde ud af, hvor fejlene opstår, og hvad der kan gøres ved dem. Men han er ikke så voldsomt bekymret over niveauet, selv om der har været en opadgående tendens i antallet af anmærkninger over de sidste par år.

"Det er utroligt, at det ikke er højere. Jeg er sikker på, at vi kunne finde meget højere fejlrater andre steder. 4,8 procent kunne mange kommuner være stolte af," siger han og fortsætter:

"Det er svært at have et system, som er gennemkontrolleret og fejlfrit. Hvis man har det, så har man brugt alt for mange penge på det."