Kommentar af 
Marie Louise Gammelgård-Larsen

Frygten for højrefløjens indflydelse i parlamentet er overdrevet

Magten til at træffe de afgørende beslutninger over de kommende år vil helt overvejende ligge hos stats- og regeringscheferne i EU – ikke i parlamentet, skriver Marie Louise Gammelgård-Larsen.

Mette Frederiksen sagde det klart i sin tale på Europakonferencen 30. maj: Europa står overfor de største udfordringer siden anden verdenskrig, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Men vil vores stemme til Europa-Parlamentsvalget overhovedet betyde noget? Svaret er ja - men ikke af de grunde, man måske tror, skriver Marie Louise Gammelgård-Larsen. Arkivfoto.
Mette Frederiksen sagde det klart i sin tale på Europakonferencen 30. maj: Europa står overfor de største udfordringer siden anden verdenskrig, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Men vil vores stemme til Europa-Parlamentsvalget overhovedet betyde noget? Svaret er ja - men ikke af de grunde, man måske tror, skriver Marie Louise Gammelgård-Larsen. Arkivfoto.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Marie Louise Gammelgård-Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Europaparlamentsvalget 9. juni finder sted i en historisk tid med krig i Europa, hård global konkurrence og bevægelser henimod en mere regional og protektionistisk tilgang til handel og internationalt samarbejde.

Vores institutioner, regler og værdier er under pres og til forhandling.

Mette Frederiksen sagde det klart i sin tale på Europakonferencen 30. maj: Europa står overfor de største udfordringer siden anden verdenskrig, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt.

For at kunne løse dem kræves et stærkt EU. Men vil vores stemme til Europa-Parlamentsvalget overhovedet betyde noget? Svaret er ja - men ikke af de grunde, man måske tror.

De store beslutninger vil tages udenom Europa-Parlamentet

Tiden op til Europa-Parlamentsvalget har i år båret mere præg af landbrugs- og klimaprotester, og meningsmålingerne viser en stærk højrefløj uden den fremgang til grønne partier, som vi så ved sidste valg.

Magten til at træffe de afgørende beslutninger over de kommende år, vil overvejende ligge hos stats- og regeringscheferne.

Marie Louise Gammelgård-Larsen
Deputy Director, Kaya Partners

Alligevel er frygten for højrefløjens indflydelse i Europa-Parlamentet overdrevet og den grønne dagsorden, som er blevet sikkerheds- industri- og konkurrencepolitik, vil forblive central. 

I Parlamentet er højrefløjen splittet og det begrænser dens indflydelse. Højrefløjsgrupperne ECR (Europæiske Konservative og Reformister) og ID (Identitet og Demokrati) har således forskellige dagsordener, der gør det svært for dem at finde fælles fodslag. Derfor vil de fleste spørgsmål fortsat blive løst henover midten.

Hvad vigtigere er, så vil magten til at træffe de afgørende beslutninger over de kommende år helt overvejende ligge hos stats- og regeringscheferne i EU. Det gælder i forhold til spørgsmål om nye EU-midler og finansiering af fælles forsvar, støtte til Ukraine og nye kriseforanstaltninger.

Europa-Parlamentet vil derfor ofte komme til at spille en mindre rolle end den, som stats- og regeringscheferne spiller i Rådet, eller den retning, som EU-Kommissionen med sin initiativret til ny politik og lovgivning er med til at sætte for EU-samarbejdet.

Traktatens grænser vil blive testet til det yderste og i takt med, at behovet for handlekraftige beslutninger vokser, vil Europa-Parlamentets indflydelse blive mindre.

Læs også

Miljøpolitikken rammes

Når det kommer til politik af mindre strategisk betydning, som eksempelvis EU’s miljøpolitik, har Europa-Parlamentets sammensætning imidlertid større betydning.

Landbrugsprotester i Paris, Berlin, Rom og Bruxelles har allerede ført til udvandingen af en lang række miljøforslag. Vi må forvente, at miljødagsordenen vil få det endnu sværere, hvis midterfløjen i Parlamentet skal samarbejde med ECR.

Klimapolitikken vil modsat forblive i fokus, uanset hvordan Europa-Parlamentet sammensættes, da erkendelsen af, at vi skal investere massivt i de grønne teknologier for at styrke EU’s konkurrenceevne og strategiske autonomi både er nået igennem til stats- og regeringscheferne og deles bredt på tværs af de politiske grupper i Parlamentet.

Der hvor valget kan få betydning, er derfor på de klima-spørgsmål, som ikke direkte forbindes med sikkerhed og konkurrence. 

Eksempelvis hvor ambitiøs EU skal være med sit 2040-mål, eller hvor mange krav, vi skal stille til virksomheders klimarapportering.

Læs også

Danmark skal på centrale udvalgsposter

Danske parlamentarikere er ikke enige om alt, men de er dog enige om meget væsentligt - for eksempel at EU’s landbrugsstøtte som minimum bør omlægges til at støtte en mere bæredygtig produktion.

Det er mindre vigtigt hvilke kandidater, vi vælger, og mere vigtigt, at de danske parlamentarikere får centrale udvalgsposter i Europa-Parlamentet.

Marie Louise Gammelgård-Larsen
Deputy Director, Kaya Partners

Med undtagelse af Dansk Folkepartis kandidater er alle også enige om, at vor tids store udfordringer skal løses i EU.

Man kan derfor lidt groft sige, at det er mindre vigtigt hvilke kandidater, vi vælger, og mere vigtigt, at vi fra dansk side får sat os på nogle centrale udvalgsposter i forhold til det daglige parlamentariske arbejde, der kan være med til at rykke EU i en mere ambitiøs og bæredygtig retning.

Danmark får uanset poster en central rolle i midten af 2025, når Danmark overtager formandskabet for EU-Rådet. Her vil vi blandt andet stå med forhandlinger om EU’s næste 7-årige budget, og på det grønne område vil vi skulle kæmpe for flere midler til energiinfrastruktur - ikke mindst omkring Nordsøen - samt strategiske investeringer i vind, grøn brint og kritiske råstofsamarbejder.

Det bliver også her stats- og regeringscheferne i særdeleshed vil kunne skubbe på for disse ting. Måske vil vi endda se gamle danske dogmer i forhold til mådeholdenhed omkring statsstøtte og ny EU-finansiering falde.

Fælles front mod ydre trusler

Vores stemme til Europa-Parlamentsvalget er altså ikke så vigtig for den retning, vi kommer til at se EU bevæge sig i over de kommende år.

I kølvandet på en potential Trump 2.0 må forventes nye forsøg på at splitte Europa.

Marie Louise Gammelgård-Larsen
Deputy Director, Kaya Partners

Hvad der til gengæld er vigtigt er, at EU-samarbejdet har en folkelig forankring i form af et direkte folkevalgt Parlament, når flere afgørende beslutninger rykker til Bruxelles. Det er vigtigt, at vi i hele Europa viser en bred opbakning til det europæiske samarbejde.

Samtidig må de bekymringer og frustrationer, som højrefløjens fremgang dækker over, også tages alvorligt. 

Som Arancha Gonzalez Laya, tidligere spansk udenrigsminister, helt rigtigt sagde på Europakonferencen, så er fragmentering Europas største udfordring. Det gælder manglende integration på centrale områder som teknologi, energi og kapital, som gør, at vi ikke kan konkurrere globalt.

Men det gælder også i forhold til vores politiske fragmentering og de risici, der følger med for splittelse i Europa, som vi så det op til Brexit. I kølvandet på en potential Trump 2.0 må forventes nye forsøg på at splitte Europa.

En stærk folkelig opbakning til EU-samarbejdet vil være vores bedste værn mod splittende kræfter og give vores beslutningstagere de bedste muligheder for at træffe de nødvendige beslutninger, der skal sikre Europas grønne fremtid.

Derfor er vores stemme og Europa-Parlamentsvalget vigtigt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Louise Gammelgård-Larsen

vicedirektør, Kaya Partners
Cand.soc. i Europæiske Studier (Aalborg Universitet 2015)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024