Analyse af 
Rikke Albrechtsen

Parlamentet rykker til højre, men den europæiske midte holder stand

På trods af ydmygelsen af regeringerne i Tyskland og Frankrig er det spåede jordskredsvalg til højrenationale partier i Europa-Parlamentet udeblevet i de fleste EU-lande. Men de europæiske vælgere har for alvor valgt venstrefløjen fra. Derfor varsler valgresultatet nye toner på områder som grøn omstilling, værdipolitik og migration.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens konservative EPP-gruppe blev som forventet valgets store vinder.
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens konservative EPP-gruppe blev som forventet valgets store vinder.Foto: Epp Group/AP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: ”Midten holdt.”

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen var glad, da hun kort før midnat kunne indtage scenen i Europa-Parlamentets store plenarsal i Bruxelles og konstatere det, som har været den helt store ubekendte ved det nu overståede EU-valg.

Ville der stadig være grobund for en regeringsduelig, stabil alliance mellem midterpartierne i Bruxelles og Strasbourg at lave lovgivning med de næste fem år?

Svaret er ja. Men den er blevet markant mere konservativ.

Ifølge de endnu ikke helt optalte valgresultater bliver EU-kommissionsformandens konservative og kristendemokratiske EPP-partifamilie den altoverskyggende magtfaktor i det næste Parlament med 45 mandater flere end nogen anden af de syv politiske partigrupper.

Den konservative gruppe sender nu en invitation til de europæiske socialdemokrater (S&D) og de liberale (Renew) til et formelt samarbejde over midten. Tilsammen vil de sidde med et flertal på lidt over 40 stemmer blandt de 720 nyvalgte EU-parlamentarikere.

Det giver dem lidt mindre tyngde, end de tre partigrupper har haft at lovgive ud fra de seneste fem år, men det er dog et anvendeligt flertal.

Læs også

Tysk-franske klø

Det dækker dog også over en situation, hvor der er fremgang til en række partier på det yderste højre i EU’s største lande.

Regeringspartierne i både Tyskland og Frankrig har fået læsterlige klø og er i begge lande blevet mindre end de nationalistiske højrefløjspartier.

I von der Leyens hjemland, Tyskland, er det hendes kristendemokratiske CDU/CSU-koalition, der blev valgets vinder. Men den stærke to’er blev Alternative für Deutschland, der på trods af nazi-skandaler og anklager om russisk påvirkning alligevel slog både kansler Olaf Scholz’ socialdemokrater og de to øvrige partier i hans trafiklysregering, De Grønne og liberale FDP.

I Frankrig blev Marine Le Pens Rassemblement National det største parti, ikke bare i Frankrig, men muligvis i hele Europa-Parlamentet.

Det fik præsident Emmanuel Macron til prompte at udskrive parlamentsvalg i et forsøg på at genetablere sin smuldrende autoritet i det, der nok var aftenens mest overraskende og risikable træk.

Læs også

Støvet skal lægge sig

I Italien bliver premierminister Georgia Melonis Fratelli d’Italia største parti, hvilket var ventet. Det er dog stadig bemærkelsesværdigt ved et valg, hvor så mange nationale regeringer – inklusive den danske – har fået store afklapsninger.

Det sker på bekostning af landets andet højrenationale parti, Lega, som fik over en tredjedel af de italienske stemmer i 2019, men nu må nøjes med en brøkdel af det resultat.

Legas gruppefælle Marine Le Pen har forsøgt at få den italienske regeringsleder med på et samarbejde mellem deres to partiers respektive politiske grupper i Parlamentet, Identitet og Demokrati (ID) og De Europæiske Konservative og Reformister (ECR). Indtil videre er det ikke lykkedes.

Og som tallene ser ud nu, vil de under alle omstændigheder ikke have nok stemmer til at kunne friste centrumhøjrepartiet EPP med en alternativ flertalsmulighed, hvis de vil kigge til højre i stedet for til venstre.

Støvet har dog endnu ikke lagt sig over det spritnye parlament. 95 ud af de 720 nyvalgte EU-parlamentarikere har endnu ikke fundet sig en officiel plads i de politiske grupper. Det kræmmermarked begynder nu og vil strække sig over flere uger, før vi får det præcise billede af det nye EU-Parlament.

Her kommer både den ungarske premierminister Viktor Orbáns Fidesz-parti og tyske AfD ind i billedet. Begge partier er pt. ude i den politiske kulde på europæisk plan, men kommer med masser af parlamentarikere, som vil kunne fylde godt op på bænkerækkerne. Mange andre uafklarede partier vil formentlig også ende med at tælle i kolonnerne yderst til højre.

Læs også

Ingen fælles front

Det ændrer dog ikke på, at partier i den afdeling af det politiske spektrum har notorisk svært ved at arbejde sammen, hvilket stadig gør det usandsynligt, at de vil kunne mønstre en egentlig fælles front i det nye Parlament.

Hvad de kan levere, er dog stemmer til politikker, som centrumhøjre ikke umiddelbart kan få venstrefløjen med på. Det så vi allerede i den indeværende parlamentsperiode, hvor den store EPP-gruppe ved flere lejligheder førte kniven mod lovgivning om klima og miljø med hjælp fra industrivenlige liberale samt stemmer længere ude på højrefløjen.

Det vil der være endnu mere grobund for nu, hvilket kan få betydning på politisk følsomme emner som migration, industripolitik og værdispørgsmål. For ikke at tale om den grønne omstilling, som med stor sandsynlighed vil få sværere kår i det nye EU-Parlament.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024