Plastic Change: Så længe EU tillader eksport af plastikaffald, vil vi sende plastik i havet andre steder i verden
Hvis vi nogensinde skal skabe en cirkulær økonomi af plastik i EU, bør vi lukke svingdøren for plastikaffaldseksport ud af EU med et forbud, skriver strategisk direktør i Plastic Change, Anne Aittomaki.
![Der er fundet dansk plastikaffald fra husholdninger dumpet i både Malaysia og Tyrkiet, skriver Anne Aittomaki.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/260277/99012.jpg)
![Anne Aittomaki](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/21682/anne-aittomaki.jpg)
Anne Aittomaki
Strategisk direktør, Plastic ChangeEn stigende mængde dokumentation viser, at eksport af plastikaffald ud af EU skader både miljø og mennesker i modtagerlandene, da det langt hen ad vejen bliver dumpet eller sat ild til.
Netop nu revideres EU’s affaldstransportforordning og hvis vi nogensinde skal få en cirkulær økonomi på plastik op at køre i EU og sætte foden ned over for den stigende affaldskriminalitet, bør vi lukke svingdøren for plastikaffalds eksport ud af EU med et forbud.
En EU-rapport fra 2021 estimerer de anslåede indtægter i 2019 fra det ulovlige affaldsmarked i 23 EU-medlemsstater til at være så høje som 15 milliarder euro. Den peger på en forbindelse mellem kriminelle netværk og legitime virksomheder, der bruges som dække for ulovlige aktiviteter.