Rohde: EU-presse er et demokratisk problem
Joan Færch
Jeg synes, at det er blevet lidt lettere at komme igennem med EU-emner inden for det seneste årstid. Flere af de store redaktioner har opgraderet stoffet og udpeget folk, der specialt skal tage sig af EU-stoffet, men jeg siger ikke, at det er let.
Dan Axél
Journalist, Socialdemokraterne
Venstres europaparlamentarikere repræsenteres af to medarbejdere, der har til huse på Christiansborg.
Til De Konservative er der knyttet én EU-konsulent på deltid.
SF og Socialdemokraterne har hver én EU-konsulent tilknyttet til at koordinere europaparlamentarikernes arbejde i Bruxelles.
Folkebevægelsen mod EU har sit eget oplysningskontor i København.
Der var masser af blå flag og balloner, blå lagkage og blå drikkelse, da Venstre indviede sit EU-kontor på Christiansborg. Det lille kontor, der til daglig er arbejdsplads for to EU-konsulenter, var fyldt til bristepunktet med kolleger og politikere fra det hjemlige EU-parnas. Og selvfølgelig var partiets EU-parlamentarikere også til stede.
"Et af mine mål er at gøre EU-politik til indenrigspolitisk stof og ikke som hidtil, hvor det mest er blevet behandlet som udenrigspolitik i medierne. Der sker meget andet i Bruxelles end det, der foregår på de røde løbere og nu prøver vi at gå en anden vej," siger Jens Rohde (V).
Sammen med Morten Løkkegaard (V) har han været primus motor for at få Venstres EU-pressetjeneste placeret på Christiansborg, og initiativet er et forsøg på at bygge bro mellem Bruxelles og danske vælgere. Jens Rohde mener, at det er et demokratisk problem, at kun få danskere følger med i lovgivningsprocessen i EU-Parlamentet.
"Det er ikke alle, der har råd til at have lobbyister eller kontor i Bruxelles og så hører de først om kommende initiativer, når loven er vedtaget og det er for sent at påvirke processen eller komme med indsigelser. Hvis vi på et tidligere tidspunkt kan fortælle om den lovgivning, der er under forberedelse, er vi ikke længere væk end en mail eller en telefonopringning," forklarer Jens Rohde.
Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU-Parlamentet fået større magt, og en stor del af den lovgivning, der bliver vedtaget i Bruxelles, får direkte betydning i Danmark, og i den sammenhæng mener Jens Rohde, at der er for få fagjournalister i Bruxelles.
"De fleste danske journalister i Bruxelles fungerer som udenrigskorrespondenter, og det er fint nok. De skal også være der, men vi har brug for, at pressen beskæftiger sig med de enkelte fagområder," siger Jens Rohde.
Svært at hamre igennem
Partierne har organiseret sig forskelligt for at profilere deres EU-politikere i den danske presse, men fælles for de fem partier, der er repræsenteret i EU-Parlamentet, er, at de finder det svært at komme til orde i medierne.
"De danske medier er tordnende ligeglade med EU-stoffet. Hvis man skulle tage efter væsentlighedskriterier, skulle EU-stoffet fylde mange flere spaltemeter, for det påvirker i den grad danskernes hverdag, og vi hører kun dårlige undskyldninger fra journalisternes og redaktørernes side," siger pressechef hos Dansk Folkeparti, Søren Søndergaard.
Blandt de dårlige undskyldninger er, at danskerne ikke gider læse om EU, at beslutnigsprocesserne er lange og uigennemskuelige, og at de politiske grupperinger i Parlamentet er indviklede.
Socialdemokraterne har tidligere haft en pressekoordinator placeret ved partiets pressetjeneste på Christiansborg, men har i denne valgperiode koncentreret pressetjenesten i Bruxelles ved at ansætte tidligere DR-journalist Dan Axél som journalist og som eneste pressemedarbejder i øvrigt.
Han har valgt at målrette partiets EU-historier mod de elektroniske medier og de store dagblade og være mere selektiv med, hvilke emner han præsenterer for redaktionerne.
"Jeg synes, at det er blevet lidt lettere at komme igennem med EU-emner inden for det seneste års tid. Flere af de store redaktioner har opgraderet stoffet og udpeget folk, der specielt skal skal tage sig af EU-stoffet, men jeg siger ikke, at det er let," siger Dan Axél.
Han giver Jens Rohde ret i, at der mangler danske fagjournalister i Bruxelles, men til gengæld mener han, at det er en fejl at betragte EU som indenrigsstof.
"Vi skal selvfølgelig formidle, hvad der bliver besluttet, og hvilken betydning det får i Danmark, men hvis vi for eksempel tager det aktuelle problem med Irlands økonomi, kan vi ikke se på det kun med danske øjne," siger Dan Axél.
Nedgradering
De sørgelige kendsgerninger er, at de fleste medier har neddroslet den direkte dækning fra Bruxelles, i takt med at indflydelsen fra EU er blevet større og større. Samtidig skal korrespondenterne brede sig over større og større områder, så de for eksempel ikke kun skal dække EU, men også NATO.
Siden 2001 har sparekniven ramt næsten alle danske redaktioner i Bruxelles. Fire danske redaktioner er helt lukket, mens de største medier har halveret staben, typisk fra to til en korrespondent.
I forbindelse med parlamentsvalget i 2009 erkendte Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, at medierne svigter EU-dækningen. Politiken havde på det tidspunkt ligesom næsten alle andre medier skåret bemandingen på redaktionen i Bruxelles ned med en journalist, men redaktionen er igen blevet opgraderet til to medarbejdere og en praktikant.
Danmarks Radio har netop ansat en af de mest erfarne EU-journalister, Ole Ryborg, der i en årrække har dækket EU for Ugebrevet Mandag Morgen, men der er ikke tale om en udvidelse af redaktionen.
"Kvatitativt har dækningen af EU-stoffet ikke rykket sig de seneste 10 år. Kun 3-5 procent af nyhedsstoffet i tv handler om EU, mens 6-13 procent af artiklerne i aviserne er om EU, men de danske medier har mere EU-stof end de lande, vi sammenligner os med," siger lektor ved Institut for Journalistik ved Roskilde Universitet, Mark Ørsten.
Følsom dagsorden
Mens politikerne skyder på pressen, skyder Mark Ørsten tilbage på politikerne. Han mener, at EU er blevet et følsomt politisk emne, som de færreste politikere har lyst til at profilere sig på.
"Det er meget svært at finde en politiker på Christiansborg, der vil udtale sig om EU, fordi det er blevet et kontroversielt emne. Hvis der var en EU-afstemning i dag, ville regeringen formentlig tabe, men vi så for eksemple i 90'erne, da forbeholdene var under pres, at der var en øget pressedækning af EU-stoffet," siger Mark Ørsten.
Hans opskrift på en pressedækning, der modsvarede den indflydelse, EU reelt har på danske forhold, er, at tv-medierne lever op til deres public-service-forpligtelse og bringer mere europæisk debatstof, og at aviserne flytter EU-stoffet frem i 1. sektion eller på forsiden, så EU-stoffet kommer på dagsordenen.
