SF i EU: Unionen fejler på dens største trussel, og det ender med at koste mest for planeten og børnene
Postkort fra Bruxelles: EU har i denne valgperiode vist, at vi sagtens kan overkomme store kriser så som coronakrisen og solidariteten med Ukraine. Men på den helt store fremtidstrussel, nemlig natur- og klimakrisen, har EU fejlet, skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Margrete Auken (SF).
Kira Marie Peter-Hansen
MEP (SF) 2019-Margrete Auken
Fhv. MEP (SF)Det begyndte ellers så godt.
En valgkamp med klimakrisen som vigtigt hovedtema. Klima og natur som kompasnål for de fleste stemmer. Det højeste antal grønne politikere i EU-Parlamentet nogensinde. Hurra!
Postkort fra Bruxelles
Sommeren står for døren, men arbejdet kalder stadig i Bruxelles.
Siden sidste Europa-Parlamentsvalg i 2019 har der været rigeligt at se til for de europæiske politikere.
Arbejdsopgaverne har budt på akutte og langsigtede udfordringer i form af en voksende tvillingkrise på klima- og miljøområdet, en verdensomspændende pandemi samt store ændringer i de geopolitiske forhold.
Hvor er EU på vej hen efter fire så hæsblæsende år? Og hvad er der på spil, når de europæiske vælgere inden for et år skal til stemmeurnerne igen?
Altinget tager første bid af EU-valgkagen og inviterer de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at sende en hilsen fra Bruxelles om netop dette: En status på hvad der er sket, hvor Danmark står i EU, og hvad det politiske fokus bør være frem mod og efter valget i 2024.
Se listen af politikere og læs mere om debatsommerserien her.
Vores egne og vores grønne kammeraters ærmer var helt smøget op. Og der gik heller ikke lang tid, før vi med god grund havde erklæret nødsituation for klimaet, og arbejdet med EU’s grønne pagt og en lang række klimalove var i fuld gang.
Selvom ambitionsniveauet stadig var for svagt, var det alle mand til pumperne, som det bør være.
Vi har været med til meget, som vi er stolte af i den seneste valgperiode.
Vi har forhandlet skrappere regler for fordeling af klimaansvaret mellem landene. Skubbet på for mindre forbrug og mere genanvendelse og genbrug. For bedre regler for rensning af spildevand.
På det seneste er der sket noget i EU’s hovedstæder og i EU-Parlamentet, som kan have enorme konsekvenser for fremtiden: En kæmpe modstand mod grøn lovgivning
Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Magrete Auken (SF)
Medlemmer af Europa-Parlamentet
Strammet grebet om skattefiflere, så vi kan få flere penge i fælleskasserne til grøn omstilling. Vi har knoklet for verdens vigtigste klimalov, der skal løfte resten af verden. For rent drikkevand. Kæmpet for flere grønne penge i EU’s budgetter.
Og meget mere.
Og for en politiker som Margrete, der har siddet i stolen længe, har det været tydeligt, at der er sket noget. At der er en fælles forståelse for, at der skal handles på klima- og naturkrisen.
Eller måske vi nærmere skulle sige "var"
For på det seneste er der sket noget i EU’s hovedstæder og i EU-Parlamentet, som kan have enorme konsekvenser for fremtiden: En kæmpe modstand mod grøn lovgivning.
I midten af maj opfordrede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til en ’"lovpause" på miljøområdet, og kort efter fulgte Belgiens premierminister, Aleksander De Croo, trop.
Han erklærede, at der nu må trykkes på stopknappen for naturgenopretningsloven. Og ulykkeligvis er de ikke alene.
I EU-Parlamentet er den største gruppe, de konservative EPP, sammen med den yderste højrefløj og dele af de liberale i Renew gået all-in på at stoppe EU’s første naturlov siden Habitatsdirektivet i 1992 – nemlig den om naturgenopretning.
De har smidt både lydhørhed og moral og turnerer nu med falske påstande om, at vi ikke kan få mad på tallerkenen eller sætte havvindmøller op, hvis vi skal passe på naturen.
Det kunne ikke være længere fra sandheden.
Vi kan sagtens sætte havvindmøller op, mens vi passer på livet i havet og skaber kunstige rev fulde af mad til fisk og fugle i vandet omkring dem. Og hvis vi skal have mad på tallerkenerne i fremtiden, som i øvrigt er til at betale for alle, skal vi have bestøvere på markerne og plads til naturen.
EU’s enorme landbrugslobby, som de konservative har allieret sig med, påstår, at de repræsenterer al EU’s landbrug, når de i virkeligheden handler på vegne af EU’s kæmpelandbrug og især de store producenter af landbrugskemikalier.
Og desværre hopper alt for mange politikere med på den vogn, fordi de er nervøse for deres popularitet, hvis de gør det nu, som de fleste ved, der skal til på lang sigt.
Hvis vi bliver ved med at smadre naturen, med at lave mad til husdyr frem for mad til mennesker, fortsætter med at lukke ned for mangfoldigheden i biodiversiteten og skruer op for gødning og sprøjtegifte, får vi et enormt problem.
Hvis vi ikke kan finde modet til at gøre en seriøs indsats for vores børns fremtid, hvordan skal vi så kunne håbe, at resten af kloden kan?
Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Magrete Auken (SF)
Medlemmer af Europa-Parlamentet
Ikke bare med at få mad nok til alle, men også med at bekæmpe klimakrisen, som naturgenopretning er en vigtig bidragsyder til.
EU har i denne valgperiode vist, at vi sagtens kan overkomme store kriser. Se bare på coronakrisen og solidariteten med Ukraine, hvor EU har stået flot sammen og handlet hurtigt.
Men på den helt store trussel for fremtiden, nemlig natur- og klimakrisen, har EU fejlet.
Derfor er vores vigtigste mål det næste år frem mod EU-valget at få alle mand til pumperne igen. Vi skal have vedtaget en god naturgenopretningslov, og vi skal have det grønne mod pustet ind i de politikere, der sidder på den anden siden af plenarsalen end os.
EU er blandt jordens rigeste og samtidig blandt dem, der sviner mest og gør livet værst for verdens fattigste. Hvis vi ikke kan finde modet til at gøre en seriøs indsats for vores børns fremtid, hvordan skal vi så kunne håbe, at resten af kloden kan?