SF i EU: Unionen fejler på dens største trussel, og det ender med at koste mest for planeten og børnene

De har smidt både lydhørhed og moral og turnerer nu med falske påstande om, at vi ikke kan få mad på tallerkenen eller sætte havvindmøller op, hvis vi skal passe på naturen.

Det kunne ikke være længere fra sandheden.

Vi kan sagtens sætte havvindmøller op, mens vi passer på livet i havet og skaber kunstige rev fulde af mad til fisk og fugle i vandet omkring dem. Og hvis vi skal have mad på tallerkenerne i fremtiden, som i øvrigt er til at betale for alle, skal vi have bestøvere på markerne og plads til naturen.

EU’s enorme landbrugslobby, som de konservative har allieret sig med, påstår, at de repræsenterer al EU’s landbrug, når de i virkeligheden handler på vegne af EU’s kæmpelandbrug og især de store producenter af landbrugskemikalier.

Og desværre hopper alt for mange politikere med på den vogn, fordi de er nervøse for deres popularitet, hvis de gør det nu, som de fleste ved, der skal til på lang sigt.

Hvis vi bliver ved med at smadre naturen, med at lave mad til husdyr frem for mad til mennesker, fortsætter med at lukke ned for mangfoldigheden i biodiversiteten og skruer op for gødning og sprøjtegifte, får vi et enormt problem.

Hvis vi ikke kan finde modet til at gøre en seriøs indsats for vores børns fremtid, hvordan skal vi så kunne håbe, at resten af kloden kan?

Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Magrete Auken (SF)
Medlemmer af Europa-Parlamentet

Ikke bare med at få mad nok til alle, men også med at bekæmpe klimakrisen, som naturgenopretning er en vigtig bidragsyder til.

EU har i denne valgperiode vist, at vi sagtens kan overkomme store kriser. Se bare på coronakrisen og solidariteten med Ukraine, hvor EU har stået flot sammen og handlet hurtigt.

Men på den helt store trussel for fremtiden, nemlig natur- og klimakrisen, har EU fejlet.

Derfor er vores vigtigste mål det næste år frem mod EU-valget at få alle mand til pumperne igen. Vi skal have vedtaget en god naturgenopretningslov, og vi skal have det grønne mod pustet ind i de politikere, der sidder på den anden siden af plenarsalen end os.

EU er blandt jordens rigeste og samtidig blandt dem, der sviner mest og gør livet værst for verdens fattigste. Hvis vi ikke kan finde modet til at gøre en seriøs indsats for vores børns fremtid, hvordan skal vi så kunne håbe, at resten af kloden kan?