Vestager affyrer startskuddet til Europas oprustning: EU foreslår fælles program for militærindustrien

”Forsvarsbudgetterne i medlemslandene er ved at blive forøget kraftigt, men pengene bliver brugt på mange forskellige typer våben og andet udstyr, som primært bliver købt uden for EU,” siger Margrethe Vestager.

Kommissionens danske næstformand og konkurrencekommissær påpeger, at omkring 80 procent af EU-landenes militære indkøb siden begyndelsen på Ukraine-krigen er sket uden for Unionen (60 procent fra USA).

”Dette er ikke længere holdbart, hvis det da nogensinde har været det. Vi skal investere mere, og vi skal investere europæisk,” siger hun.

Hvor skal pengene komme fra?

Selv om styringen og opbygningen af forsvaret i Danmark og alle de andre EU-lande som altid vil være national, så foreslår EU-Kommissionen nu et langt tættere samarbejde om en styrkelse af den europæiske forsvarsindustri.

Der afsættes i første omgang 1,5 milliarder euro (godt 11 milliarder kroner) for 2025-2027 til at understøtte nye fælles projekter, hvilket straks har udløst kritik af, at det er småpenge i forhold til amerikanske og russiske forsvarsinvesteringer.

Kommissionen understreger, at pengene fra EU's budget kun er en begyndelse, og at de største investeringer skal komme fra medlemslandene selv. Kommissærerne opfordrer samtidig Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at ændre sine regler, så den også kan investere i forsvarsprojekter i fremtiden.

Forslaget lægger også op til nye EU-strukturer med blandt andet et fælles styrelsesråd for forsvarsindustrielle satsninger og militære indkøb. Dette styrelsesråd, som skal have deltagelse fra både Kommissionen og medlemslandene, skal ifølge forslaget udstikke retningslinjer for fælles prioriteter i forsvarsindkøb og udvikling.

Udenrigschef: "Europa er i fare"

Krigen i Ukraine, Ruslands truende adfærd og usikkerheden om USA’s fremtidige opbakning til Nato er de elementer, der får EU til at diskutere oprustning via nye strukturer til fælles indkøb og produktion af våben og andet militært udstyr.

Det handler ikke længere kun op at hjælpe ukrainerne med at forsvare deres land, men også om EU-landenes egen, langsigtede sikkerhed, siger Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitisk chef, Josep Borrell.

”Europa er i fare. Ruslands angrebskrig har givet os en stærk motivation for at styrke vores forsvar. Denne krig har ændret hele den måde, hvorpå vi betragter Europas forsvarsevne. Derfor har vi brug for en langsigtet strategi,” siger Borrell.

Formålet med strategien er ifølge Kommissionen både sikkerhedspolitisk og økonomisk: at styrke kontinentets evne til at forsvare sig selv – og samtidig udvikle den europæiske forsvarsindustri ved at opstille mål for, hvor meget af medlemslandenes militære udstyr, der skal købes i Europa.

Mål om flere europæiske våben

”Lige før krigen i Ukraine foretog EU-landene 60 procent af deres militære indkøb udenfor EU, hvilket allerede var uforholdsmæssigt meget. Under krigen er det vokset til over 80 procent,” siger en kilde i Kommissionen.

Derfor indeholder den nye strategi frivillige målsætninger for EU-landene om, at man i 2030 bør foretage mindst 50 procent af sine militære indkøb inden for Unionen, mens det i 2035 bør være vokset til 60 procent.

I den danske forsvarsindustri har man konkrete forslag til, hvordan det kan lade sig gøre.

"Det kan blandt andet ske ved, at vi får fjernet nationale særregler og administrative barrierer, som står i vejen for at europæiske virksomheder inden for alle sektorer kan samarbejde på tværs af de europæiske landegrænser om at producere forsvarsudstyr," siger Joachim Finkielman, der er direktør for brancheforeningen Forsvar og sikkerhed under Dansk Industri.

Ved at mindske afhængigheden af ikke-europæiske lande og styrke de indenlandske forsyningskæder kan Danmark og EU sikre en mere stabil og pålidelig adgang til vigtige forsvarsmaterialer og -komponenter, påpeger brancheforeningen.

"Det er en strategi, som giver konkrete elementer at arbejde med. EU har en veludviklet industripolitik, og strategien her bringer disse muskler til rådighed på forsvarsområdet, som er svært reguleret og ikke rigtig gearet til krise og krig. Det skal der laves om på, og hvis det lykkes, så får vi fra dansk side nye muligheder for at styrke ikke bare dansk forsvar, men også europæisk forsvar og på den måde Nato," siger Joachim Finkielman.

Mangler ammunition

En stor del af den pakke, der blev fremlagt tirsdag, handler også om tæt samarbejde med Ukraine om fælles udvikling af militær produktion. Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor det ukrainske militær alvorligt mangler ammunition og meget andet udstyr.

”Som en del af strategien ønsker vi at integrere den ukrainske forsvarsindustri i disse planer,” siger Margrethe Vestager.