Strikse EU-krav kan blive kæp i hjulet for regeringens plan om mere privatsektor i udviklingslandene
Handel med udviklingslande står højt på regeringens agenda, men de nye skærpede EU-krav til virksomhedernes ansvarlighed kan i praksis gøre det endnu sværere at handle med udviklingslandene, mener DIs direktør for global handel og bæredygtighed. Hun efterspørger mere flexibilitet.
![Dansk Industri og Udenrigsministeriet var torsdag og fredag værter for African Nordic Business Meeting, som samlede ministre og repræsentanter fra 23 lande til at diskutere udvikling, handel og investeringer ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/281520/124476.jpg)
![Mikala Satiya Rørbech](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5497-mikala-satiya-roerbech-2-48.jpg)
Mikala Satiya Rørbech
RedaktørDet er som bekendt kun et enkelt bogstav, der adskiller ulighed fra m-ulighed. Og netop gevinsten ved at indgå samarbejder med parter, der er ulig en selv, eksempelvis med lande, hvor folk lever i fattigdom, men til gengæld kan tilbyde masser af naturressourcer eller manuel arbejdskraft, har i århundreder været et element i den globale handel.
Med EU's nye regler, som pålægger virksomhederne at tage større ansvar for effekterne af deres produktion helt ud i leverandørkæden, vil det dog blive sværere og mere risikabelt for europæiske virksomheder at handle med erhvervslivet i andre dele af verden.
Det mener Marie Gad, underdirektør i Dansk Industri og ansvarlig for global handel og bæredygtighed.