Tænketank: Det er sidste chance, hvis EU vil have borgernes tillid

Skuffelsen over EU's institutioner har flyttet sig fra periferien til mainstream under coronapandemien. En ny meningsmåling, offentliggjort denne uge af ECFR, viser, at et flertal af de europæiske borgere har mistet tilliden til EU og dets handlekraft i forbindelse med store kriser.

I Tyskland, EU's mest magtfulde medlemsland, er billedet klart: ti procent flere mener nu, at Covid-krisen har vist, at EU-integrationen er gået for vidt. Der bliver derfor lagt pres på Ursula von der Leyen, Charles Michel og andre i EU-ledelsen for at demonstrere værdien af det europæiske projekt overfor borgerne - og for at redegøre for hvordan EU kommer til at se ud efter pandemien.

Genindførelse af værdsatte friheder, såsom evnen til at bo, arbejde og rejse frit, ville give EU-institutioner og medlemslande en øjeblikkelig vej til at ”genoprette” tilliden til det europæiske projekt. Opbygningen af EU's globale rolle efter Covid ville være en anden. Europæerne føler sig alene i verden og de frygter at blive presset og udmanøvreret af andre internationale magter. I et sådant klima er det ikke så mærkeligt at de bakker op om europæisk suverænitet. 

Tiden til at tale om arten og nødvendigheden af Europas suverænitet er forbi

Susi Dennison
Seniorpolitisk stipendiat, direktør for programmet ‘European Power', European Council on Foreign Relations

EU skal udnytte sit selvtillidsboost 

Selvom der er en vis forbedring i opfattelsen af USA, efter Joe Biden har overtaget Det Hvide Hus, er den fremherskende opfattelse overalt i Europa, at det amerikanske politiske system efter Donald Trumps stormfulde lederskab stadig er "i stykker". 

Bemærkelsesværdigt ser kun én ud af fem europæere USA som en "allieret", der deler deres "værdier og interesser". Det komplicerer forholdene og betyder, at der er behov for nøje afbalancering ved denne måneds G7 og USA-EU-topmøder om, hvordan man kan forme den regelbaserede orden efter Covid. Europæerne ønsker ikke længere at sejle i Onkel Sams kølvand.

Men USA er ikke alene i deres fald fra nåde. Storbritannien betragtes nu også mere som en "nødvendig partner" end en "allieret" blandt et flertal af europæerne. Og det synspunkt går videre til andre globale aktører som Rusland og Kina, hvilket indikerer, at den europæiske offentlighed nu ser behov for en mere pragmatisk tilgang til internationale relationer. 

De ønsker, at Europa skal være et fyrtårn for demokrati og menneskerettigheder på den globale scene. Dette svar i ECFR's meningsmåling om, hvad EU skal stå for i verden post-covid, bør give EU’s ledere selvtillid til at handle på åbenlyse overtrædelser af internationale love - såsom Hvideruslands kapring af europæiske fly eller misbrug begået på begge sider i den nuværende israelsk-palæstinensiske konflikt.

Et flertal af europæerne ønsker også at se EU øge dets forpligtelse til deling af vacciner, enten før eller så snart deres egen sårbare befolkning er blevet immuniseret.

Europæernes følelse af fælles sårbarhed efter Covid er ikke nok til at flytte det europæiske projekt videre

Susi Dennison
Seniorpolitisk stipendiat, direktør for programmet ‘European Power', European Council on Foreign Relations

Der kommer ikke flere chancer 

Blød magt forstås som en væsentlig del af europæisk magt. Tiden til at tale om arten og nødvendigheden af Europas suverænitet er forbi: EU er nødt til at skride til handling som global aktør, før borgerne mister tilliden til denne mulighed. 

Nu hvor vi kan begynde at skimte muligheden for et liv efter pandemien, står EU ved en skillevej. Selvom der er blevet sået meget tvivl om EU's evne til at handle på trusler, der påvirker borgernes daglige liv efter den langsomme og kaotiske start på vaccinen, er der en vej ud af krisen - men kun hvis lederne er villige til at tage den.

Europæerne støtter større samarbejde og ser stadig værdi i deres lands medlemskab af EU. Deres følelse af fælles sårbarhed efter Covid vil dog ikke være nok til at flytte det europæiske projekt videre.

EU er nu nødt demonstrere evnen til at håndtere kriser. ECFR's datasæt viser, at handling for at afværge en dybere økonomisk recession og tackling af klimaændringer er to vigtige områder, hvor europæerne forventer mere fra EU, men svigtende tillid til dets institutioner og ledelse indikerer også at der ikke kommer flere chancer.