Kronik

Tænketank: EU må forberede sig på krig for at sikre sit fredsprojekt

Hvis Europa skal være i stand til både at støtte Ukraine og styrke sin egen forsvarsindustri, kræver det mere end blot viljestærke ord, men at man forbereder sig på krig, skriver Jacob Kaarsbo og Daniel Holsting.

Etableringen af en europæisk krigsøkonomisk tilstand vil kræve markante investeringer i forsvarsindustrien og potentielt traktatmæssige ændringer, skriver Jacob Kaarsbo og Daniel Holsting.<br>
Etableringen af en europæisk krigsøkonomisk tilstand vil kræve markante investeringer i forsvarsindustrien og potentielt traktatmæssige ændringer, skriver Jacob Kaarsbo og Daniel Holsting.
Foto: Harry Nakos/AP/Ritzau Scanpix
Jacob KaarsboDaniel Holsting
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Hvis vi vil have fred, må Europa forberede sig på krig".

Sådan lød det fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, da han tidligere på året citerede den romerske militærforfatter, Vegetius.

Michel er dog langt fra den eneste fremtrædende skikkelse i EU-regi, der taler om en europæisk krigsøkonomisk tilstand – også industrikommissær, Thierry Breton, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har givet udtryk for vigtigheden af et paradigmeskifte og en opprioritering af økonomiske initiativer, der støtter den europæiske våbenindustri.

Begrebet 'krigsøkonomi' er dermed blevet genfødt i den europæiske debat, og det rejser spørgsmålet om, hvad dette betyder i praksis, og hvilke udfordringer det indebærer for et Europa, der har freden som sit hjertebarn.

Det korte svar er: Et substantielt løft af EU's forsvarsindustri og våbenkapacitet, som dels kan støtte Ukraine i tilstrækkelig grad og dels støtte medlemslandenes oprustning for at opretholde en troværdig afskrækkelse overfor Rusland.

Hensigterne og finansieringsforslagene er der, men der er endnu langt til politisk enighed blandt medlemslandene.

Russisk omstilling

Overordnet betegner krigsøkonomi en økonomisk tilstand, hvor en stat mobiliserer nødvendige ressourcer og omorganiserer sin økonomi med henblik på at imødekomme de militære krav, der opstår under krigstid.

En europæisk krigsøkonomi vil ikke komme i nærheden af de høje procentsatser, som Rusland anvender på militære udgifter.

Jacob Kaarsbo og Daniel Holsting
Hhv. senioranalytiker og studentermedhjælper, Tænketanken Europa

Mens Rusland ofte nævnes som et eksempel på en krigsøkonomi, er den europæiske tilgang differentieret, idet EU ikke er en egentlig militær aktør.

Ruslands omstilling til en krigsøkonomi er blevet tydeligt markeret af stigende militære udgifter, omfattende ekspropriation og høj mobiliseringsrate.

Hele 30 procent af det russiske statsbudget for 2024 går til forsvaret, og staten udvider sin kontrol over forsvarsindustrien og beslaglægger aktiver fra "upatriotiske" forretningsfolk, som er bosat i udlandet. Desuden rekrutterer Rusland i omegnen af 30.000 tropper månedligt.

Samtidig har den indtil for nyligt fastfrosne amerikanske hjælpepakke begrænset ukrainernes aktive forsvarskamp, hvilket har resulteret i, at russerne langsomt vinder terræn.

Dette har stillet spørgsmål til den europæiske forsvarsindustri, hvis afhængighed af amerikanerne atter er blevet udstillet.

EU er ikke en militær aktør

En europæisk krigsøkonomisk tilstand adskiller sig fra den russiske krigsøkonomi på flere punkter.

For det første er EU ikke en militær aktør. Dertil vil en europæisk krigsøkonomisk tilstand adskille sig fra den russiske ved ikke at være i nærheden af de høje procentsatser, som Rusland anvender på militære udgifter.

Det skyldes, at det for mange EU-medlemslande stadig handler om at nå Natos målsætning om at anvende to procent af BNP på forsvar. Europæiske investeringer i forsvar og sikkerhed sker således langt overvejende inden for de nationale budgetter.

Læs også

Hvad en europæisk krigsøkonomisk tilstand til gengæld kan, er at fungere som en katalysator for en øget industriel kapacitet i medlemslandene, som hjælper dem med at imødegå truslen fra Rusland.

Vejen hertil er dog brolagt med en række hindringer, eftersom der endnu ikke er politisk enighed om nogen af de forskellige fremsatte finansieringsforslag.

Udfordringer og muligheder

I januar i år foreslog EU's industrikommissær, Thierry Breton, at der skal oprettes en fælles europæisk fond på 100 milliarder euro. Beløbet kan ifølge Breton sikre, at EU matcher den russiske våbenproduktion inden for 18 måneder. Men hvordan, en sådan fond i givet fald skulle finansieres, er et omdiskuteret emne.

I marts i år præsenterede Europa-Kommissionen sin forsvarsindustrielle strategi (EDIS) og investeringsplan (EDIP). I investeringsplanen afsættes der 1,5 milliarder euro fra 2025-2027, hvilket fremstår undervældende, når man sammenholder det med Bretons ønske.

Det undervældende beløb skyldes, at EU's budgetramme begrænser Europa-Kommissionens muligheder for at øge budgettet på forsvarsområdet.

EU's budgetramme begrænser Kommissionens muligheder for at øge budgettet på forsvarsområdet.

Jacob Kaarsbo og Daniel Holsting
Hhv. senioranalytiker og studentermedhjælper, Tænketanken Europa

Europa-Kommissionens strategi peger også mod Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og den private finansielle sektor som mulige finansieringskilder. Men også disse veje er brolagt med statutmæssige og politiske hindringer.

EIB er ejet af EU's medlemslande og udlåner penge til projekter, der understøtter EU-mål. Imidlertid tillader statutten for EIB ikke investeringer i forsvarsindustrien. Det vil derfor kræve, at der fra politisk hånd vedtages en statusmæssig ændring i EIB, før investeringsbanken kan blive finansieringskilde for forsvarsindustrien.

Europa-Kommissionen har også forsøgt at stimulere private investeringer i den europæiske forsvarsindustri gennem 'Defence Equity Facility' (DEF) – en fond på 175 millioner euro.

Dog har investorer typisk været tilbageholdende med at investere i forsvarsindustrien, delvist på grund af omdømmebekymringer og bæredygtighedsreguleringer såsom ESG-krav.

Læs også

Den estiske statsminister, Kaja Kallas, har fremsat et alternativt finansieringsforslag, nemlig at finansieringen kan ske ved fælles EU-låntagning.

Forslaget har mødt opbakning i Central- og Østeuropa og af Frankrig. Omvendt ser det ud til, at lande som Tyskland og Holland i hvert fald indtil videre er skeptiske over for den mulighed. De nordiske lande, blandt andet statsminister Mette Frederiksen, har signaleret åbenhed for det estiske forslag, der vil blive drøftet på topmødet til juni.

Fredens fane

Den russiske omstilling til krigsøkonomi har understreget, at hvis Europa skal støtte Ukraine og samtidig styrke sin egen forsvarsindustri, kræver det mere end blot viljestærke ord.

Forslagene er der, men de fleste er endnu hverken politisk eller juridisk godkendt.

Etableringen af en europæisk krigsøkonomisk tilstand vil kræve markante investeringer i forsvarsindustrien og potentielt traktatmæssige ændringer, så Europa fortsat kan holde fredens fane højt ved at forberede sig på krig.

Temadebat

Skal EU være en militærmagt?

Ruslands fuldskala invasion af Ukraine 24. februar var en brat opvågnen for det europæiske projekt, der nu delvist må redefinere sin raison d'etre.

For hvilken rolle bør EU spille i krigstid? Hvordan tilpasser EU sig bedst til en usikker fremtid? Og skal Europa fortsat være afhængig af stormagten USA, eller er det på tide, at EU påtager sig et større ansvar og udvikler sig til en selvstændig militærmagt?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Kaarsbo

Fhv. senioranalytiker, Tænketanken Europa
cand.scient.pol. (Aarhus Uni.)

Daniel Holsting

Studentermedhjælper, Tænketanken Europa

Charles Michel

Formand, Det Europæiske Råd
cand.jur. (Université Libre de Bruxelles, University of Amsterdam 1998)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024