Kronik

Tidl. ambassadør: Man kan godt være imod omskæring uden at kriminalisere en årtusindgammel praksis

KRONIK: Man kan selvsagt godt tage afstand fra omskæring og arbejde for et ophør uden at nedlægge forbud og dermed gribe ind i religionsfriheden og kriminalisere en årtusindgammel praksis, skriver historiker og tidligere ambassadør Claus von Barnekow.

Omskæringforbud er et komplekst dilemma, og det kræver grundig omtanke, skriver Claus von Barnekow. 
Omskæringforbud er et komplekst dilemma, og det kræver grundig omtanke, skriver Claus von Barnekow. Foto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus von Barnekow
Historiker, seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, forhenværende ambassadør ved Europarådet

Skal politikere vise omtanke inden en såkaldt folkestemning måtte medføre lovgivning? Svaret er ja.

Kan borgerforslag og resultat af meningsmålingers ureflekterede spørgsmål ubetinget tages til indtægt for at repræsentere en fremherskende holdning i befolkningen? Svaret er nej. 

Skal politikere, der i medierne og af medierne kritiseres for ikke umiddelbart at tage stilling til ovennævnte borgerforslag lade sig presse til at tilfredsstille mediehungeren og give slip på omtanke? Svaret er nej. Det er godt at være ramt af omtanke.  

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Dét der ønskes svar på, er et vanskeligt, følsomt og følelsesladet spørgsmål, dybt forankret i årtusindgammel religion og kultur med sæde langt fra Danmarks breddegrader og fastlagt i en anden tid.

Hvem mærker omskæringsmodstanden?
Det er tillige et spørgsmål, der for langt, langt de fleste politikeres vedkommende og i befolkningen i øvrigt ingen personlig og praktisk betydning har. Derfor får spørgsmålet jævnfør den omfattende debat i medierne let karakter af et sammenstød mellem viden- og relevansopfattelser, normer og følelser, der for nogle er religionsbundne, for andre hæftet op på verdslig moralsk dominans. 

Vedtages dette forslag af Folketinget, fratages et mindretal af danske statsborgere mulighed for i Danmark at udøve en central identitetsskabende del af deres religion på egne vilkår.

Claus von Barnekow
Seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, forhenværende ambassadør ved Europarådet

”Man skærer da ikke i raske børn” lyder det fra initiativtagerne til borgerforslaget.

Hvor mange drenge omskæres på årsbasis? Et par håndfulde jødiske og 1000-2000 muslimske fremgår det af oplysninger i dagbladene. Det er derfor glædeligt, når politikere viser eftertænksomhed i dette komplicerede spørgsmål, der omfatter hensyn til både barnets tarv og til religionsfrihed (Grundlovens paragraf 67).

Borgerforslagets første afsnit lyder: “Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.” 

Vedtages dette forslag af Folketinget fratages mindretal af danske statsborgere mulighed for i Danmark at udøve en central identitetsskabende del af deres religion på egne vilkår.

Det er sandelig et indgreb, der i givet fald vil gøre mentalt ondt på de berørte. Erfaringsmæssigt kan det forventes at give genlyd i verden uden for foregangslandet Danmark og medføre, at disse danske statsborgere får foretaget omskæring uden for landet og/eller træffer andre forholdsregler. 

Det er en uhørt indskrænkning af det højt besungne danske frisind. Har omskæringsmodstand – som en debattør i Altinget har peget på – rødder i antisemitismen? Det er med artiklen som baggrund vistnok at tillægge anvendelse af en fortidig vranglære en instrumentalisering, der savner dokumentation. Spekulationen er dog skræmmende.  

Mediernes bevågenhed
Det forekommer derfor temmelig uvirkeligt, når mediernes spalter - i en tid med almene problemer som blandt andet covid-19, retsstatens funktioner, ejendomsværdibeskatning, biler og grøn fremtid, klimaforhold, ældrepleje og Danmarks største banks fejlopkrævninger, for ikke at glemme Skats momsrefusioner og Forsvarsministeriets administration - for øjeblikket viser så megen opmærksomhed over for religiøst begrundet omskæring.

Et bebudet beslutningsforslag med samme indhold som borgerforslagets foreligger endnu ikke. Folketingets lovsekretariat har efter afvejning af indholdet i Grundlovens paragraf 67 givet grønt lys til et forslags fremsættelse. Og partiet ”Fremad” har bebudet at indtage det ledige standpunkt og fremsætte lovforslaget.

Debatten er ikke ny. Se for eksempel her. For og imod står af indlysende værdimæssige grunde skarpt over for hinanden: ”Omskæring af drenge – hvad med rettighederne? Afdækning af argumenter for og imod omskæring af drenge i Danmark”. Sådan lød overskriften til en høring i Folketinget i oktober 2014.

Der foreligger intet referat, men det forlyder, at bølgerne gik højt mellem hensyn til religion og kultur, ret til en intakt krop og sundhedsmæssige forhold.

Indbyder til høringen var Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder i samarbejde med Folketingets Udenrigsudvalg. Arrangørerne var således opmærksomme på, at spørgsmålet rummede et internationalt perspektiv og henviste da også, men fejlagtigt jævnfør neden for, til Europarådets stillingtagen imod drengeomskæring.  

Institut for Menneskerettigheder, som var repræsenteret på mødet, har vurderet, at spørgsmålet om en nedre aldersgrænse på 18 år var en politisk beslutning. Indførelse af en aldersgrænse kan ikke kræves med henvisning til internationale konventioner, men vil heller ikke stride imod, sagde man.

Europarådets drøftelser
I multilateral sammenhæng blev spørgsmålet genstand for drøftelse i Europarådet (47 medlemsstater) i 2013. Europarådets parlamentariske forsamling vedtog dog IKKE en beslutning mod omskæring af drenge, men tekster om barnets ret til fysisk integritet.

Vedtagelsen blev i januar 2014 fulgt op af en livlig høring i Strasbourg om ikke-medicinsk begrundet omskæring af drengebørn, der givetvis var inspiration for høringen i Folketinget.

Læs også

I sin beslutning opfordrede den Parlamentariske Forsamling medlemsstaterne til blandt andet at iværksætte en offentlig debat om spørgsmålet og med klarhed at definere de medicinske og sundhedsmæssige kriterier, der må opfyldes for eksempel vedrørende “the non-medically justified circumcision of young boys;”.

Til Europarådets besluttende organ, Ministerkomitéen, der repræsenterer regeringerne, foreslog parlamentarikerne i en rekommandation Ministerkomitéen, at den i sit arbejde med børns rettigheder tog højde for blandt andet den nævnte problemstilling, herunder hvilke Europarådsinstrumenter, der kunne bringes i anvendelse.

Ministerkomiteen, herunder Danmarks repræsentant, opnåede enighed om, at spørgsmålet var vigtigt, henviste til en række bestående juridiske instrumenter, men fandt ikke, at der aktuelt var behov for at fastsætte nye standarder. Den henviste herved til, at det af arbejdet udført i en af Europarådets regeringskomitéer fremgik, at mange medlemsstater allerede lagde særlig vægt på at sikre de forhold, hvorunder nævnte omskæringer fandt sted. 

I Folketinget
Til en forespørgsel i Folketinget om regeringsinitiativer til begrænsning og regulering af omskæring, der ikke er medicinsk begrundet, konstaterede et flertal i Folketinget i maj 2018 afbalanceret, “at debatten om rituel omskæring af drengebørn er kompleks, og at der er mange vigtige hensyn, der skal afvejes. Folketinget opfordrer regeringen til at indlede dialog med de berørte trossamfund om, hvorledes man i samarbejde kan arbejde for at skærpe registreringen, kontrollere og regulere omskæring af drenge under 18 år, når indgrebet ikke er medicinsk begrundet. Sluttelig opfordrer Folketinget til at bede Styrelsen for Patientsikkerhed om at opdatere den faglige vejledning om omskæring af drenge.”

For stemte 79 (S, DF, V, RV, KF og 1 LA), imod stemte 20 (EL, LA, SF og 1 KF), hverken for eller imod stemte 6 (ALT). 

Men selvom forslagsstillerne og andre finder, at forbud mod omskæring er indlysende rigtigt, er det jo ikke det samme som, at det er klogt. Frisindet indsnævres. Selvhensyn prioriteres. God lovgivning forudsætter som bekendt håndhævelse.

Man kunne jo spørge om religiøst betinget omskæring i vor sekulære tidsalder i forvejen er på tilbagetog? Man kan selvsagt godt tage afstand fra omskæring og arbejde for et ophør uden at nedlægge forbud og dermed gribe ind i religionsfriheden og kriminalisere en årtusindgammel praksis. 

Statsminister Mette Frederiksen har i skrivende stund udtrykt sin omtanke og meddelt, at Socialdemokraterne afviser et forbud mod omskæring. Hun skriver: ”Jeg ved hvad det årtusinder gamle ritual betyder for religiøse mindretal i Danmark. Og jeg ved at nogle danske jøder ikke længere vil kunne se sig selv i vores samfund, hvis der gennemføres et forbud." Det kan man kun give statsministeren ret i. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus von Barnekow

Seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, bestyrelsesmedlem, Militærhistorisk Netværk (Dansk Militærhistorisk Kommission), fhv. ambassadør, Europarådet
cand.phil. i historie (Odense Uni.), handelsuddannet fra Købmandsskolen og Niels Brock

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024