JA: Vi begrænser en moderne løsning som Crispr til multinationale firmaer

Af Hans-Henrik Jørgensen
Formand, JA – fagforening inden for natur, miljø og fødevarer

I JA er vi glade for, at fødevareministeren og regeringen lægger op til en diskussion af planteforædling og særligt den nye teknologi Crispr.

Forædling og især GMO har længe har været et stærkt omdiskuteret emne, hvor fronterne har været trukket skarpt op mellem fortalere for at bruge genteknologi og modstanderne, der blandt andet taler for et forsigtighedsprincip.

Uenigheden har skabt en situation, hvor vi ikke tillader nuancerne og desværre overser, at genteknologi har udviklet sig med syvmileskridt.

Utidssvarende regulering
Vi begyndte at regulere planteforædling i starten af 90’erne, hvor man havde en række bekymringer om risici ved at bruge nye teknologier. Sidenhen er der kommet flere teknologier, der er vidt forskellige, men alle underlægges samme omfattende regulering.

Det er uheldigt, for mange af de nye teknologier er bedre og mere effektive måder at gøre det, vi gør i forvejen. Vi bruger allerede teknologi til at forædle fødevarer, og Crispr er en ny og mere moderne måde at gøre det på.

I 2019 kom Etisk Råd med en rapport, hvor de undersøgte de faglige og etiske aspekter af at bruge genteknologi og særligt Crispr. Rådet kom frem til, at vi bør genoverveje vores holdninger, og at det ligefrem kan være etisk problematisk ikke at bruge nye teknologier som Crispr.

De uddyber, at de klassiske modargumenter og bekymringer ikke gælder for mange af de nye teknologier, og vi derfor bør ændre reguleringen, så vi kan drage nytte af de nye muligheder.

Nuværende regulering giver bagslag
Der er altså ikke fagligt belæg for at afvise Crispr i sig selv, men der kan være andre problemstillinger. En af dem handler om ejerskab af genetisk materiale.

En del af bekymringerne ved forædlingsteknologier har været, at enkelte store firmaer fik monopol på udvikling af frø til landbruget, som de kunne bruge til at styre landmænd og fødevareproduktionen.