Vegetarforening: Genmodificerede fødevarer er ikke nødvendige

Af Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Den globale mærkningsordning for veganske og vegetariske fødevarer, det europæiske V-Label, der er udbredt på tværs af flest lande og mest anerkendt, tillader ikke genmodificerede ingredienser.

Det gør den danske mærkningsordning, Det Grønne Hjerte, heller ikke.

Årsagen er, at de forbrugere, som køber disse produkter, i langt overvejende grad foretrækker fødevarer, som er naturlige og gerne økologiske, og hvis teknologi spiller en central rolle i produktets tilblivelse, skal det være nødvendigt set fra et forbrugerperspektiv.

Og nødvendigt – dét er genmodificering ikke.

Gen fra dyr sættes i planter
Historisk har en række genmodificerede fødevarer bestået af, at man tager et gen fra et dyr og sætter ind i en plante. Et gen fra en fisk indsættes i en tomat, og et gen fra en kylling indsættes i en kartoffel. Det er åbenlyst uacceptabelt set fra et vegetarisk perspektiv.

Desuden er en af de mest udbredte metoder, at man indsætter et gen fra en bakterie i vegetabilske fødevarer. Det er ikke lige så åbenlyst uacceptabelt fra en plantespisers perspektiv, men det er stadig meget langt fra ønsket om fødevarer, der ikke er unødvendigt unaturlige.

Det er klart, at jo tættere beslægtede de involverede fødevarer er, hvilket typisk er tilfældet ved Crispr-metoden, jo mere vil genmodificering af disse nærme sig principperne bag traditionel forædling.

Men de naturvidenskabelige forskere er stadig splittede med hensyn til disse nye GMO’er. For der er risici, når man foretager indgreb, der springer naturlige processer over – og/eller kan sprede sig på kortere tid. Og tager man risici, skal det kunne forsvares, hvorfor disse risici er nødvendige. 

Mål om at producere mere kød
I årevis er argumentet om at brødføde verden og imødegå klimaforandringer blevet spændt for GMO-vognen.

Men genmodificering anvendes først og fremmest til produktion af foder til landbrugsdyr, især majs og soja – med et mål om billigere foder og i sidste ende at producere mere kød.

Dermed mister argumentet sin legitimitet.

For hvis man oprigtigt ønsker at brødføde verden og tage klima og miljø seriøst, så peger forskerne enstemmigt på, at fødevaresystemet skal transformeres fra den nuværende overproduktion af dyr til et overvejende plantebaseret fødevaresystem baseret på agro-økologiske principper.

For nem at sidde i Danmark med skepsis
Hvis man for eksempel kan mindske risikoen for hungersnød i Mozambique eller Zimbabwe, fordi nogle genmodificerede afgrøder kan klare sig bedre under tørke eller oversvømmelser, så er det vanskeligt at være imod.

Her kan det være for let at sidde i Danmark og være skeptisk på vegne af andre lande.

Men når det er sagt, så er mange af de lande, som eventuelt kunne have gavn af teknologien, sårbare overfor at blive vildledt af multinationale virksomheder, som jagter profit, og hvor omfattende problemer med korruption undergraver, at embedsværk og politikere i de pågældende lande på baggrund af seriøse risikovurderinger kan træffe kvalificerede beslutninger.