Debat

Vegetarforening: Genmodificerede fødevarer er ikke nødvendige

DEBAT: Det er unødvendigt at bløde EU-reglerne op, for det er ikke GMO’er, vi mangler. Der er behov for investeringer i plantebaserede fødevarer, skriver Dansk Vegetarisk Forenings formand. 

Forskerne siger enstemmigt at fødevarersystemet skal transformeres fra overproduktion af dyr til overvejende plantebaseret, skriver formand for vegetarforening. 
Forskerne siger enstemmigt at fødevarersystemet skal transformeres fra overproduktion af dyr til overvejende plantebaseret, skriver formand for vegetarforening. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Den globale mærkningsordning for veganske og vegetariske fødevarer, det europæiske V-Label, der er udbredt på tværs af flest lande og mest anerkendt, tillader ikke genmodificerede ingredienser.

Det gør den danske mærkningsordning, Det Grønne Hjerte, heller ikke.

Årsagen er, at de forbrugere, som køber disse produkter, i langt overvejende grad foretrækker fødevarer, som er naturlige og gerne økologiske, og hvis teknologi spiller en central rolle i produktets tilblivelse, skal det være nødvendigt set fra et forbrugerperspektiv.

Og nødvendigt – dét er genmodificering ikke.

Gen fra dyr sættes i planter
Historisk har en række genmodificerede fødevarer bestået af, at man tager et gen fra et dyr og sætter ind i en plante. Et gen fra en fisk indsættes i en tomat, og et gen fra en kylling indsættes i en kartoffel. Det er åbenlyst uacceptabelt set fra et vegetarisk perspektiv.

Desuden er en af de mest udbredte metoder, at man indsætter et gen fra en bakterie i vegetabilske fødevarer. Det er ikke lige så åbenlyst uacceptabelt fra en plantespisers perspektiv, men det er stadig meget langt fra ønsket om fødevarer, der ikke er unødvendigt unaturlige.

Det er klart, at jo tættere beslægtede de involverede fødevarer er, hvilket typisk er tilfældet ved Crispr-metoden, jo mere vil genmodificering af disse nærme sig principperne bag traditionel forædling.

Men de naturvidenskabelige forskere er stadig splittede med hensyn til disse nye GMO’er. For der er risici, når man foretager indgreb, der springer naturlige processer over – og/eller kan sprede sig på kortere tid. Og tager man risici, skal det kunne forsvares, hvorfor disse risici er nødvendige. 

Mål om at producere mere kød
I årevis er argumentet om at brødføde verden og imødegå klimaforandringer blevet spændt for GMO-vognen.

Men genmodificering anvendes først og fremmest til produktion af foder til landbrugsdyr, især majs og soja – med et mål om billigere foder og i sidste ende at producere mere kød.

Dermed mister argumentet sin legitimitet.

For hvis man oprigtigt ønsker at brødføde verden og tage klima og miljø seriøst, så peger forskerne enstemmigt på, at fødevaresystemet skal transformeres fra den nuværende overproduktion af dyr til et overvejende plantebaseret fødevaresystem baseret på agro-økologiske principper.

For nem at sidde i Danmark med skepsis
Hvis man for eksempel kan mindske risikoen for hungersnød i Mozambique eller Zimbabwe, fordi nogle genmodificerede afgrøder kan klare sig bedre under tørke eller oversvømmelser, så er det vanskeligt at være imod.

Her kan det være for let at sidde i Danmark og være skeptisk på vegne af andre lande.

Men når det er sagt, så er mange af de lande, som eventuelt kunne have gavn af teknologien, sårbare overfor at blive vildledt af multinationale virksomheder, som jagter profit, og hvor omfattende problemer med korruption undergraver, at embedsværk og politikere i de pågældende lande på baggrund af seriøse risikovurderinger kan træffe kvalificerede beslutninger.

Læs også

Også spørgsmålet om patenter er vigtigt – hvem har retten til frøene? De fleste plantespisere går op i global retfærdighed. Og de ønsker derfor løsninger, som er gode for både mennesker, dyr og klode.

Er det nødvendigt? 
Når alt det ovenstående er sagt, er der også blandt de plantebaserede produkter dilemmaer. Impossible Foods omtales ofte som et af de mest lovende selskaber i verden.

Deres hemmelighed er, at de har frembragt en kødsmag ved at bruge hæmjern fra genmodificerede sojaplanters rødder.

Desværre peger talrige ernæringsstudier på en sammenhæng mellem indtag af hæmjern, som ellers kun findes i kød, og øget risiko for blandt andet hjertekarsygdomme og kræft.

Det er derfor vanskeligt at juble over, at hæmjern anvendes i et vegetabilsk alternativ. For er denne genmodificerede løsning fra Impossible Foods nødvendig eller ønskelig, når der er mange andre glimrende kødalternativer derude uden hæmjern?

Og det er det spørgsmål, vi hele tiden må stille, når der præsenteres nye former for genteknologi i fødevareproduktionen: Er det nødvendigt? For visse afgrøder i visse udviklingslande, under de rette betingelser med seriøse risikovurderinger, kan det ikke helt afvises.

Men i EU er det unødvendigt at bløde reglerne op, for det er ikke GMO’er, vi har brug for. Der er først og fremmest behov for massive investeringer i dyrkning og forarbejdning af plantebaserede fødevarer – meget gerne økologiske.

Dokumentation

Temadebat: Hvor svært skal det være at få godkendt nye genteknologier?  

Emnet genteknologi er blevet varmt igen. I Danmark har regeringen ikke lagt sig fast på en holdning til de nye genteknologier, men vil i løbet af foråret sammen med Folketingets partier udforme en forhandlingsposition.  

Spørgsmålet er: Hvor svært skal det være at få godkendt nye genteknologier?  

Det giver centrale aktører deres bud på i de kommende uger på Altinget Fødevarer.   

Her er aktørerne:    
  • Claus Crone Fuglsang og Thomas Videbæk, forskningschef og koncerndirektør, Novozymes
  • Henrik Brinch-Pedersen, professor, Institut for Agroøkologi – Afgrødegenetik og Bioteknologi, AU 
  • Hans-Henrik Jørgensen, formand, JA 
  • June Rebekka Bresson, projekt- og researchmedarbejder, Miljøbevægelsen Noah 
  • Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer 
  • Marie-Louise Boisen Lendal, medstifter og direktør, Tænketanken Frej 
  • Mickey Gjerris, lektor i bioetik, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU 
  • Morten Bangsgaard, medlem af Etisk Råd  
  • Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet 
  • Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening 

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.    

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.    

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune-Christoffer Dragsdahl

Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening, næstforperson, International Vegetarian Union
cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2012, speciale i mad og landbrug)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024