Lektor: Hvis trepartsaftalen skal lykkes, skal der flere planter i den

Sidst, men ikke mindst, er det positivt, at aftalepartnerne er enige om en omlægning af arealanvendelsen, hvor en grøn arealfond med et budget på 40 milliarder kroner vil give plads til mere skov, natur og biodiversitet på sammenlagt 390.000 hektar.

I den forbindelse giver det rigtig god mening, at aftalen italesætter fremtidens landbruger som en moderne naturforvalter.

Det er rigtigt godt, at aftalen fremhæver vigtigheden af en stærk lokal forankring, lokalt ejerskab og helhedstænkning, hvor kommunerne får ansvaret for planlægning og implementering af arealomlægningen.

Aftale mangler visioner

De 390.000 hektar udgør imidlertid kun cirka 15 procent af det nuværende landbrugsareal, og aftalen mangler en mere ambitiøs vision for, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion skal se ud i fremtiden, og hvordan vi sikrer en grøn omstilling på de resterende 85 procent af landbrugsarealet.

Aftalen i dens nuværende form svigter danske landbrugere.

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Københavns Universitet

Aftalen i dens nuværende form svigter danske landbrugere, som ikke umiddelbart ser ud til at få andre muligheder end at plante træer, afgive deres jord, eller gøre deres bedste for med hiv og sving at gøre den animalske produktion lidt mere klimavenlig ved hjælp af forskellige teknologier, hvis effektivitet endnu ikke er dokumenteret.

Det på trods af, at alle videnskabelige undersøgelser viser, at det, der skal til, er en omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion og forbrug, for at vi får et landbrugs- og fødevaresystem som er både fair, sundt og bæredygtigt i forhold til klima, miljø og økonomi.

Mange danske landbrugere er ellers klar. De vil gerne producere flere planter til mennesker. Men vi skal have forbrugerne med.

Plantekost er den nye normal

Vi skal prioritere forskning og innovation, der målrettes udviklingen af sunde, næringsrige og velsmagende plantebaserede fødevarer, der kan gøre en mere plantebaseret kost til den nye normal for befolkningen i både Danmark og resten af verden.

Vi skal udvikle nye forretningsmodeller, der sikrer at landbrugere får en fair andel af prisen for plantebaserede fødevarer.

Vi skal i det hele taget sammentænke produktion og forbrug og etablere en stærk og sammenhængende plantebaseret værdikæde.

En, hvor vi får alle borgere i Danmark med om bord på den nødvendige og langsigtede omstilling til et mere plantebaseret landbrug og fødevaresystem, der integrerer husdyrene på en ny måde og som overholder de planetære grænser.

Dette vil være afgørende for at sikre, at vi også i fremtiden har en stærk, robust og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevaresektor i Danmark.

Mere fokus på plantebaserede fødevarer

I aftalens afsluttende afsnit nævnes det eksplicit, at plantebaserede fødevarer vil fylde mere, og at plantebaserede fødevarer og grønne proteiner er et vækstområde, hvor der er store potentialer for at etablere nye indtjenings- og jobmuligheder, og hvor hensyn til vækst, miljø og klima går hånd i hånd.

'Aftale om et Grønt Danmark' kan blive en vigtig milepæl for den bæredygtige omstilling.

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Københavns Universitet

Dette stemmer godt overens med regeringens strategi for grønne proteiner, hvor plantebaserede fødevarer spiller en central rolle.

Men den nuværende aftale mangler en plan for, hvordan plantebaserede fødevarer kommer til at fylde mere.

Men når det kommer til konkrete tiltag for at understøtte udviklingen af den plantebaserede fødevareproduktion og -forbrug, som uden sammenligning er den mest effektive måde, hvorpå vi kan reducere klimaaftrykket fra vore landbrug og fødevaresystem, er det begrænset til 45 millioner kroner ekstra til Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

Sammenlignet med tilskudspuljen på ti milliarder kroner til lagring af biokul produceret ved pyrolyse er de 45 millioner kroner til Plantefonden, svarende til mindre end fem promille. Et urimeligt lille beløb.

Der er derfor behov for, at aftalen præciserer, hvordan de andre virkemidler vil kunne anvendes af de enkelte lodsejere og kommuner til at fremme den plantebaserede fødevareproduktion.

Et 'Grønt Danmark' kan blive grønnere

Det fremgår ikke helt klart af aftalen, men det ser umiddelbart ud til, at provenuet for CO2-afgiften på husdyrproduktionen udelukkende vil blive ført tilbage til husdyrproduktionen for at gøre den lidt mere klimavenlig.

Flere planter i aftalen vil samtidig på smukkeste vis bidrage til implementeringen af handlingsplanen for plantebaserede fødevarer.

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Københavns Universitet

Det vil være meget uhensigtsmæssigt at begrænse anvendelsen af provenuet til dette formål, som risikerer at lokke danske landbrugere til at investere i tvivlsomme teknologier og øge deres gældsætning.

Det vil dermed fastlåse dansk landbrug endnu mere i en meget ensidig fokus på animalsk produktion, som vil gøre den nødvendige omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion meget vanskelig.

Der står ganske vist beskrevet i aftalen, at puljens anvendelsesområde skal fastlægges ved udmøntningen.

Men der står samtidig kun som eksempler, at den kan anvendes til mere klimavenlige stald- og lagertyper og staldteknologier.

Hvis omstillingsstøttepuljen skal gøre sig fortjent til sit navn og medvirke til at gøre dansk landbrug mere robust i en verden, hvor der er udsigt til stigende konkurrence og faldende realpriser på animalske fødevarer, bør den også kunne bruges til at finansiere en omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion for den enkelte landbruger.

Flere planter ind i aftalen

Ud af de 40 milliarder kroner i Den Grønne Arealfond er der afsat ti milliarder kroner til strategiske jordopkøb.

Disse midler skal ifølge aftalen anvendes til omlægning og/eller opkøb af landbrugsjord.

Det skal enten tages ud af produktion eller som led i jordfordeling, sælges videre med henblik på etablering af store sammenhængende naturområder, opsætning af vedvarende energi samt opnåelse af klima- og kvælstofreduktioner.

Her vil det være oplagt at prioritere en del af de ti milliarder, der er afsat til strategiske jordopkøb, til at understøtte en omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion.

En, som både vil kunne levere klima- og kvælstofreduktioner, sikre en meget mere effektiv arealudnyttelse samt hjælpe de landbrugere på vej der gerne vil producere flere planter til mennesker.

'Aftale om et Grønt Danmark' kan blive en vigtig milepæl for den bæredygtige omstilling af både arealanvendelsen, landbruget og fødevareproduktionen i Danmark.

Plantebaserede fødevarer er fremtiden.

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Københavns Universitet

Men det kræver, at den under de kommende forhandlinger bliver gjort mere grøn.

Det kan være ved at åbne for, at både provenuet fra CO2-afgiften i omstillingsstøttepuljen og midlerne til strategiske jordopkøb i Den Grønne Arealfond vil kunne anvendes til at understøtte omstillingen til mere plantebaseret fødevareproduktion.

Flere planter i aftalen vil samtidig på smukkeste vis bidrage til implementeringen af handlingsplanen for plantebaserede fødevarer, hvor det er regeringens vision, at Danmark deltager aktivt i omstillingen og inspirerer resten af verden til en grøn omstilling af fødevaresystemerne, og hvor fødevareministeren allerede på første side slår fast, at plantebaserede fødevarer er fremtiden.