Pernille Weiss: Der er store muligheder i Crispr-teknologien

Dolly revolutionerede vores forståelse af, at liv kun kan skabes af en ægcelle og en sædcelle. Det laboratorieskabte lam var blevet skabt af en enkelt celle fra hendes ‘mors’ yver.

Store etiske kvababbelser
Siden da har verden delt sig meget sort eller hvidt over for GMO, og det har sat et meget kategorisk præg på den politiske debat om emnet. En debat, som derfor sjældent tages.

De fleste lande i Europa er imod. Herunder Danmark. Sverige er for. Ligesom Belgien og UK. Det er der for så vidt ikke noget at sige til.

De store meningsforskelle, skyldes, at 'human GMO' - altså på væv fra mennesker - vækker store etiske kvababbelser, som jeg personligt er meget enig i.

Som kristen giver det for mig at se ingen mening og der findes i min optik intet argument for, at vi tosse-mennesker skal gribe ind i den del af skaberværket.

Store muligheder i Cripsr
Men ser vi på GMO-forskningens efterkommer, Crispr, så er der altså store muligheder, som vi bør invitere ind til en fornyet debat om, hvordan EU’s meget strikse (heldigvis) godkendelsessystem måske bør moderniseres.

Crispr - som vist nok også kaldes GME (genmodificerende editering) - er genredigering, hvor man redigerer i generne ved at klippe i materialet uden at tilføre andre organismers gener udefra. Herved kan afgrøden (eller dyret) blive mere robust over for klimabetingelser og kan redigeres til at give en højere næringsværdi.

Det vil jeg på dørtærsklen til en forhåbentlig frugtbar og evidensbaseret debat gerne stille mig positiv overfor.

Danmark bør gå foran for at stoppe sult
I disse år taler vi meget om verdensmålene. Især om dem, der direkte handler om klimaet. Men ikke så meget om verdensmål 2, der hedder 'stop sult'.

Det bør Danmark gøre. Især som en af verdens innovative og store fødevareproducerende lande. Men også som det lille land, der yder en forholdsvis stor indsats gennem udviklingsbistand til u-lande, hvor hungersnød er en permanent trussel.

Både dansk landbrug og ikke mindst vores stærke bio-tech-virksomheder og forskningsmiljø kan her noget helt særligt, som verden har brug for. Selvfølgelig sammen med andre indsatser, som kan begrænse overbefolkningen og øge udviklingen af bæredygtige samfund.

Vejen til det går også gennem en aktiv og undersøgende debat i EU om GMO-barnebarnet Crispr. Den ser jeg som medlem af EU’s udvalg for klima, miljø og folkesundhed frem til, at vi får gang i meget snart.