Nye strategier giver AU flere ph.d.er

KORT NYT: Med en stigning på over 40 pct. i 2007, lover det godt for Aarhus Universitets ambition om 500 nye ph.d.-studerende hvert år om at tiltrække endnu flere ph.d.-studerende er en succes.
Kasper Frandsen
Der er en stigning i antallet af nye ph.d.-studerende på Århus Universitet på ikke mindre end 40,7 pct. i 2007 sammenlignet med 2006. Fremgangen er bemærkelsesværdig, ikke mindst på baggrund af, at der fra 2005 til 2006 nærmest var tale om status quo.

Til gengæld gik det stærkt i 2007, fremgår det af en opgørelse fra Aarhus Universitet. På de ni hovedområder på universitetet blev der optaget ikke færre end 446 nye ph.d.-studerende mod 317 i 2006. Der er i dag totalt 1200 ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, hvor 49 pct. er kvinder og 51 pct. mænd.

124 af de ph.d.-studerende er udlændinge, og det er i sig selv meget tilfredsstillende fastslår rektor Lauritz B. Holm-Nielsen på AU's hjemmeside:

"Aarhus Universitet tilbyder i dag med stor succes 5-årige ph.d.-forløb for højt kvalificerede udlændinge på basis af deres bacheloruddannelse. Det er meget løfterigt, at landets bedste forskeruddannelser kan tiltrække udenlandske talenter i så stort et omfang."

Forskerskoler og 4+4-ordning
Otte nyoprettede forskerskoler er en central del af strategien for at forbedre kvaliteten på ph.d.-uddannelserne. Skolerne forventes at kunne styrke både det faglige og sociale udbytte og derved bidrage til at gøre det nemmere at rekruttere endnu flere udlændinge. Et udvidet internationalt netværk og flere samarbejdsaftaler med internationale forskerskoler styrker yderligere den internationale rekruttering, som Aarhus Universitet satser stærkt på.

Der er fremgang i antal ph.d.-studerende på stort set alle fakulteter og hovedområder. Det Naturvidenskabelige Fakultet med en stigning på 53 pct. tiltrækker flest nye, men også på de nye hovedområder, Handelshøjskolen (ASB), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er der optaget langt flere i 2007.

Der er således medvind for det ambitiøse mål om 500 nye studerende på ph.d.-uddannelserne årligt. Ambitionen fremhæves i Aarhus Universitets strategi 2008-2012, hvor det bl.a. hedder:

"Vi må fremhæve den betydelige tiltrækningskraft, som Aarhus Universitets 4+4-ordning allerede har haft på danske ph.d. studerende. De kan begynde deres ph.d.-forskeruddannelse efter fjerde studieår og inden afslutningen af deres kandidatuddannelse," siger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen

 

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024