Svært at trænge igennem til Videnskabsministeriet

AFSKEDSINTERVIEW: RUC's bestyrelsesformand forlader sin post. I et interview med Altinget fortæller hun om RUC's udvikling og om sit syn på universiteternes frihedsgrader.
Uffe Laursen

Og i sidste ende er det jo et politisk spørgsmål, så politikerne må snart gøre op med sig selv, om de mener det alvorligt med selvejende universiteter.

Dorte Olesen
Afgående formand for RUC
Fakta

Om Dorte Olesen 

Dorte Olesen (f. 1948) er uddannet cand.scient. i matematik og fysik fra Københavns Universitet i 1973, hun blev lic.scient. (ph.d.) i matematik fra Odense Universitet 1975 og dr.scient. i matematik fra Københavns Universitet 1981.

Dorte Olesen har været ansat som underviser og forsker på universiteterne i København og Odense i perioden 1969-88, institutbestyrer ved Matematisk Central Institut på Københavns Universitet i 1982-84, medlem af Det Naturvidenskabelige Fakultetsråds Forretningsudvalg 1983-84 og 1985-86 og Dekan for Det Naturvidenskabelige Fakultet i perioden 1986-88. Dorte Olesen har tillige været medlem af Københavns Universitets Konsistorium og en række af dets udvalg i perioden 1986-88.


I 1988 blev Dorte Olesen udnævnt til professor ved Roskilde Universitetscenter. Dorte Olesen tiltrådte posten som administrerende direktør for UNI C i 1989.

Dorte Olesen har og har haft en række tillids- og bestyrelseshverv inden for den videnskabelige verden i Danmark og internationalt, samt inden for dansk erhvervsliv, bl.a. som formand for Internetproduktudvalget under IT-Brancheforeningen (1998-2001), som medlem af Klagenævnet for domænenavne (2000-2003), medlem af Forsvarets Forskningsudvalg (siden 1998), medlem af Planlægningsrådet for forskning (1987-1989), medlem af Styringsgruppen for Kvindeforskning (1989-1992), medlem af  Regeringens Forskningspolitiske Råd (1989-93), medlem af bestyrelsen for A/S Dagbladet Politiken (1990-2003), Politiken Fonden (fra 1990) og Politikens Forlag (1990-2000), Politiken Holding (siden 2003), medlem af bestyrelsen for Ole Rømer medaljen (fra 1990), præsident for Selskabet for Naturlærens Udbredelse (siden 1990), medlem af EU-Kommisionens 'Expert Group on ICT in Education' (fra 2001), medlem af Styringsgruppen for det norske tungregneprogram (supercomputerprogram) NOTUR (2000-2004), dansk repræsentant i TERENA (Trans European Research and Networking Association) General Assembly fra 1997, valgt til President 2003, medlem af bestyrelsen for Danmarks Farmaceutiske Universitet (2003-2004) samt formand for bestyrelsen for Roskilde Universitetscenter (siden 2004).

Kilde: www.uni-c.dk
Det var en overrasket bestyrelse for Roskilde Universitetscenter (RUC), der tirsdag modtog beskeden om, at formanden gennem de seneste tre et halvt år, Dorthe Olesen, har valgt at træde tilbage et halvt år før hendes formandsperiode udløber.

"Når det skal være nu, er det fordi, der har været utroligt meget arbejde forbundet med formandsposten. Det har næsten været en fuldtidsbeskæftigelse det seneste år, og både ferie og nattetimer er inddraget, og det kan man ikke holde til på den lange bane," begrunder Dorthe Olesen, der til daglig er direktør i UNI-C, sit formands-farvel. 

Hvordan vil du beskrive RUC's udvikling i din periode som formand?

"Da vi tiltrådte som bestyrelse, havde der været underskud i to år i træk, og vi blev som det første præsenteret for et budget, der kalkulerede med endnu et underskud. Den udvikling har vi nu fået vendt, så vi nu har en positiv egenkapital på RUC. Desuden har vi omlagt vores budgetteringssystem, så vi i dag kan følge økonomien måned for måned, og det har givet universitetet en betydeligt større økonomisk sikkerhed."

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024