Underskriftsindsamling mod universitetsloven har medvind
Uffe Laursen
Journalist"Vi, underskriverne af denne erklæring, opfordrer Folketingets politikere til en ændring af den universitets- og forskningspolitik, vi har oplevet siden universitetsloven af 2003."Jeg synes, udviklingen er grotesk. Vi ser lignende tendenser til at gøre op med det klassiske universitet i andre lande, men ikke i så vanvittigt tempo som i Danmark.
Tom Fenchel
Professor, Københavns Universitet
Sådan indledes en underskriftsindsamling på internettet, som blev igangsat 1. maj. Allerede nu - på trods af Kristi himmelfartsdag og forlænget weekend har over 500 forskere og studerende - hovedsageligt fra Københavns Universitet, men også fra landets andre universiteter, trykket på knappen og dermed underskrevet erklæringen, som kan læses i sin fulde tekst i dokumentationsboksen til højre.
"Jeg har skrevet under, fordi jeg er skeptisk over for universitetslovens effekter. Vi har ikke rigtige universiteter mere. Jeg er blandt andet bekymret for forskningsfriheden, fordi pengene i dag kanaliseres ud til områder og projekter, som udpeges af universiteternes ledelse, og som er politisk opportune," siger Tom Fenchel, professor på Marinbiologisk Laboratorium, KU og tidl. præsident for Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.
Ved ikke hvor mange
Initiativtagerne til underskriftsindsamlingen er de samme, der har oprettet diskussionsgruppen Forskningsfrihed på det sociale netværk Facebook, som tidligere har været omtalt her på Altinget. Diskussionsgruppen er tæt på at byde velkommen til medlem nr. 2000. Om underskriftsindsamlingen også når det tal, vil medstifter Sune Auken, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskaber, KU, ikke gætte på.
Sådan lyder underskriftindsamlingens erklæring og fem krav:
Det 21. århundredes danske videnssamfund behøver frie universiteter og en demokratisk forsknings- og uddannelsespolitik. Vi kræver:
- Sikring af adgangen til højere uddannelse uanset økonomisk formåen. Vi kræver derfor en skærpet lov mod brugerbetaling.
- Indførelse af en styreform på universiteterne, der bygger på principper om selvstyre og akademisk frihed. Dette indebærer en styrelsesordning, der tildeler reel magt over universitetetes anliggender til demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende.
- Fuld forskningsfrihed under ansvar for den enkelte forsker såvel som for institutionen som helhed. Friheden skal gælde valg af emner, hypoteser, metoder og publicering.
- Sikring af de nødvendige ressourcer til at opretholde en forskning, der ikke er afhængig af velvilje fra eksterne fonde, politikere og private virksomheder for at kunne eksistere og udvikle sig.
- Sikring af forskningsbaseret undervisning og af universiteternes frihed til at udbyde undervisning og uddannelser inden for alle videnskabelige emner.
Det handler ikke kun om at administrere de nuværende love på området bedre.
Egentlige lovændringer er nødvendige. Det gælder ikke mindst for det bebudede eftersyn af universitetsloven i 2009 - en evaluering alene gør det ikke.