Eksperter: Universiteterne skal have mere frihed

EVALUERING: Universiteterne har fået større frihedsgrader. Men det er fortsat ikke godt nok. Ekspertpanel anbefaler i ny rapport politikerne at indføre en højtillids-strategi med større selvbestemmelse til universiteterne.
Der er for mange og snærende studieregler for universiteterne at tage hensyn til, konkluderer ny rapport.
Der er for mange og snærende studieregler for universiteterne at tage hensyn til, konkluderer ny rapport. Foto: Colourbox.com
Jørgen Skadhede

Specielt på uddannelsesområdet er der behov for deregulering.

Agneta Bladh
Formand for ekspertpanelet
Siden universitetsreformen trådte i kraft i 2003, har der været heftig debat om, hvorvidt universiteterne reelt har fået større frihedsgrader.

Det har de, konkluderer det internationale ekspertpanel bag universitetsevalueringen, der blev offentliggjort torsdag eftermiddag.

Men med reformen er også fulgt en detaljeret regulering af universiteternes virke, som ingen kan være tjent med.

Behov for deregulering
"Der er en lang række eksempler på, at ministeriet blander sig i beslutningsprocesser, som universiteterne bedst selv kan afgøre. Specielt på uddannelsesområdet er der behov for deregulering. Der bør I overveje jeres politik," siger Agneta Bladh, ekspertpanelets svenske formand.

Dokumentation
Rapportens konklusioner

Universiteternes frihedsgrader
Universiteterne har opnået større autonomi, og deres beslutningskapacitet er blevet forbedret.

Imidlertid er denne udvikling blevet ledsaget af omfattende og i mange tilfælde meget detaljeret regulering. Nogle af de nuværende regler hæmmer autonomien, medfører unødvendig administration og besværliggør universiteternes strategiske udvikling.

Panelet anbefaler: En "højtillids-strategi": politikerne og de udførende myndigheder bør fastsætte de overordnede strategiske målsætninger og lade universiteterne selv fastlægge, hvordan disse målsætninger opnås.

Forskningsfrihed
En del af universitetsloven, nemlig paragraf 17 stk. 2, sender et mindre hensigtsmæssigt signal, idet den kan opfattes som en indgriben i universitetsforskeres traditionelle værdier og rettigheder.

Panelet anbefaler: Folketinget at fjerne eller omformulere universitetslovens paragraf 17 stk. 2. For eksempel kunne stykket ændres til at fastsætte, at forskningsfriheden skalvære garanteret inden for de rammer for videnskabelig kvalitet, såvel som de institutionelle og finansielle rammer, som den enkelte forsker arbejder inden for.

Medbestemmelse:
Universitetsloven indeholder ikke en generel bestemmelse til sikring af medbestemmelse, og universiteterne har ikke indført medbestemmelse i tilstrækkelig grad.

Panelet anbefaler: At der i universitetsloven eller bemærkningerne til loven indsættes en generel bestemmelse, som præciserer den individuelle universitetsbestyrelses forpligtelse til at sikre en tilfredsstillende praksis for medbestemmelse. En sådan bestemmelse bør også sikre, at universitetsbestyrelserne indfører procedurer for høj grad af gennemsigtighed ved udpegning af universitetsledere og eksterne medlemmer af universitetsbestyrelserne


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024