SF: Ny ordning til arbejdsløse akademikere
Tyson W. Lyall
RedaktørVidenspilotordningen henvender sig til virksomheder med konkrete projekter. Virksomheder med to til 100 ansatte kan få et tilskud på 10.000 kr. om måneden i op til 12 måneder til at prøve en videnpilot, dvs. ansætte en højtuddannet medarbejder.
SF henviser til en ny undersøgelse fra Akademikernes Centralorganisation, der viser, at hver fjerde nyuddannede akademiker ikke er i job et halvt år efter eksamen. Nanna Westerby foreslår derfor en udvidet videnspilotordning til nyuddannede akademikere.
"Videnspilotordningen har vist sig at være en meget effektiv ordning til at få viden ud, hvor der er mest brug for den i dansk erhvervsliv. Derfor skal ordningen udvides, så endnu flere færdiguddannede akademikere kommer ud i små og mellemstore virksomheder, der ikke har erfaring med at ansætte højtuddannede medarbejdere," siger Nanna Westerby i en pressemeddelelse.
SF foreslår, at der afsættes en større bevilling til løntilskuddet samt til en opsøgende indsats i forhold til virksomhederne.