Vendelboer og AAU vil skabe fremtidens landsby
Tyson W. Lyall
RedaktørDe danske randområder affolkes i stor stil, og udviklingen ser ud til at forsætte ind i fremtiden. Det forsøger man nu at dæmme op for i den lille by Klokkerholm nord for Aalborg.
På et stort borgermøde den 29. maj vil byens borgere og en lokal fond sammen med forskere og studerende fra Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi ved AAU søge de bedste idéer for Klokkerholms fremtidige udvikling.
Forskerhjælp
De kommende 3-4 måneder vil Lea Holst Laursen og Lasse Andersson, der begge forsker i byudvikling ved Aalborg Universitet, indsamle viden, der skal understøtte, at Klokkerholm udvikles til en af de mest progressive landsbyer i Vendsyssel.
"Megen forskning i landsbyudvikling viser, at det står skidt til med livet i nogle nordjyske landsbyer, men her er med en landsby, som tager sagen i egen hånd og søger ny viden for at sikre, at Klokkerholm bliver en af fremtidens små vinderbyer. Det er ikke alle landsbyer i Udkantsdanmark, der vil overleve, så det handler om at tænke nyt og udnytte sit potentiale," skriver adjunkt Lea Holst Laursen i en pressemeddelelse fra AAU.