Flere kandidater udvandrer og bliver ude

S og SF havde forslaget med i deres økonomiske plan "Fair Løsning", og de Konservatives leder Lene Espersen udtrykte sig positivt om tanken i weekenden.

Alle andre partier har hidtil afvist forslaget om at indføre lån på kandidatdelen af de videregående uddannelser, som skal betales tilbage, hvis kandidaten tager til udlandet i en længere årrække.

Forslaget skal dæmme op for, at alt for mange danskere og andre EU-borgere tager en gratis uddannelse i Danmark, men bruger den i udlandet, så Danmark går glip af skattekroner og højtuddannet arbejdskraft.

Flere partier har afvist S og SF's forslag om at indføre kandidatpant med henvisning til, at der ikke er et reelt problem.

Flere bliver ude
Men tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen viser, at flere og flere højtuddannede udvandrer fra Danmark, og at de bliver i udlandet i længere og længere tid.

Ud af de 2.040 kandidater og ph.d.er, som udvandrede i 1999, var kun halvdelen vendt hjem igen efter otte år.

Jeg vil have flere tal på bordet, før jeg vil forholde mig endeligt til spørgsmålet om kandidatpant.

Charlotte Sahl-Madsen (K)
Videnskabsminister

55 procent af udvandrerne i 1997 var vendt hjem allerede efter 4 år, men det tal er faldet til blot 37 procent for udvandrerne i 2003.

En del af årsagen til, at færre vender hjem, er, at der kommer flere og flere studerende fra Norden og EU til Danmark for at tage en gratis uddannelse. Der er nu cirka 2000 studerende på kandidatuddannelserne i Danmark fra EU og Norden. Cirka halvdelen af dem tager hjem allerede efter et år og chancen for, at de vender tilbage er formentlig minimal.

SF: Der er et problem
I Velfærdskommissionens forslag blev der lagt op til, at hammeren skulle falde efter 5 år i udlandet. Og hos SF ser forskningsordfører Jonas Dahl tallene som udtryk for, at der er et reelt problem.

"Det skal ikke være sådan, at vi skal afholde folk fra at tage ud og dygtiggøre sig. Men der skal være grænser for, hvad den danske stat skal betale af uddannelse til folk, som ikke bidrager til vores fælles velfærdssystem. Disse tal gør det klart, at der er et problem, som vi bliver nødt til at håndtere," siger Jonas Dahl.

Minister vil have flere tal på bordet
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har efterlyst mere overblik over problemets reelle omfang. Og det gør hun fortsat.

"Det afgørende er, hvor mange af udvandrerne, som arbejder i danske virksomheder i udlandet, fordi de dermed er med til at øge værditilvæksten i danske virksomheder. Jeg vil have flere tal på bordet, før jeg vil forholde mig endeligt til spørgsmålet om kandidatpant," siger Charlotte Sahl-Madsen.

Jelved: Tallene betyder intet
Hos de Radikale er forskningsordfører Marianne Jelved fortsat principielt imod kandidatpant uanset problemets omfang.

"Uanset hvor højt tallet er, så får det ikke mig til at ændre holdning. Hvis alle andre lande gjorde ligesådan, ville det stå grelt til, og vi ville have endnu sværere ved at tiltrække talenter udefra. Det er en forkert vej at gå i en globaliseret tidsalder. Spørgsmålet er jo, hvor mange udenlandske højtuddannede, der samtidig kommer til Danmark," siger Marianne Jelved.

SF: Automatreaktion fra Radikale
Den udlægning køber Jonas Dahl (SF) dog ikke.

"De har jo selv betalt for deres uddannelse. Det her handler ikke om at tiltrække arbejdskraft, men om det er rimeligt, at danske skatteydere skal betale for, at udenlandske studerende kan tage en gratis uddannelse i Danmark og så bare tage til udlandet igen uden at bidrage til velfærdssamfundet. Det forholder de Radikale sig slet ikke til. Det er bare en automatreaktion fra deres side," siger Jonas Dahl.

I Velfærdskommissionens oprindelige forslag om kandidatpant skulle Danmark samtidig gøres mere attraktiv for højtuddannede udlændinge, Det skulle ske ved, at de får det samme skattefradrag som de kandidater, der bliver i Danmark og dermed slipper for at betale lånet tilbage.