Traditionelle universiteter bedst til at tiltrække private midler

FORSKNINGSMIDLER: SDU, KU og AU er bedre end "niche-universiteter" som DTU, CBS og RUC til at tiltrække private midler. Det viser en gennemgang foretaget af Altinget.dk.
Novo Nordisk står bag Danmarks hidtil største private forskningsdonation til et universitet. Ikke overraskende er det Københavns Universitet, der har modtaget donationen.
Novo Nordisk står bag Danmarks hidtil største private forskningsdonation til et universitet. Ikke overraskende er det Københavns Universitet, der har modtaget donationen.Foto: Novo Nordisk
Morten ØyenJørgen Skadhede
Fakta

Private midlers andel af
universiteternes indtægt i 2009:

SDU:   8,73%

KU:     8,1% 
 
AU:     7,57%   

DTU:   5,44%

AAU:   4,38%

CBS:   2,65%

RUC:   1,93%

ITU:   0,72%


Kilde: dkuni.dk

Samlet set kan de danske universiteter bryste sig af at tiltrække flere private og udenlandske midler til deres forskning end tidligere. Men der er stor forskel mellem universiteterne, viser en gennemgang af tal mellem 2007 og 2009 fra Danske Universiteters Statistiske Beredskab, som Altinget.dk har foretaget.

Det er i høj grad de traditionelle universiteter med en bred forskningspalet, der er bedst til at tiltrække private midler fra ind- og udland til deres forskning. Helt i top ligger Syddansk Universitet, hvor private kilder i 2009 udgjorde næsten ni procent af de samlede indtægter. Går man bare to år tilbage til 2007, var tallet helt nede på 0,85 procent af de samlede indtægter til universitetet.

Nicheuniversiteter taber
Ikke overraskende er Københavns Universitet (KU) med i toppen, når det gælder om at tiltrække private midler. Danmarks største universitet har også gennem de seneste tre år oplevet en betydelig fremgang af private midler og er det universitet, der får flest penge udefra.

Som andel af universitetets indtægter, ligger KU dog efter SDU, men foran AU, der ellers både i 2007 og 2008 klarede sig bedre end de to andre.

Overraskende taber altovervejende tekniske universiteter som Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universiteter (DTU) i kampen om de private midler. DTU toppede feltet i 2007 og 2008, men fik langt færre penge udefra i 2009 og blev dermed hægtet af toppen.

Derimod er det ikke overraskende, at CBS og RUC har vanskeligt ved at få penge udefra, med deres fokus på henholdsvis samfundsfaglig og humanistisk forskning. Helt i bunden af listen efter alle de andre ligger IT-Universitetet, som først blev selvstændigt i 2003.

Politisk varmt emne
Hvor gode universiteterne er til at tiltrække private midler, er et varmt politisk emne i øjeblikket. Regeringen har i finanslovsforslaget fremlagt en plan om at bruge 100 millioner kroner årligt på en såkaldt matchfond, der skal belønne universiteter og forskningsinstitutioner for at hente nye forskningsmidler fra private aktører.

Samtidig debatterer Venstre og Socialdemokraterne for tiden en ny universitetslov, hvor parametre for evnen til at tiltrække private penge kan blive aktuel i forhold til fremtidens udviklingskontrakter mellem universiteterne og Videnskabsministeriet.

Dermed kan universiteternes rammebevillinger også blive afhængige af universiteternes evne til at tiltrække midler udefra.

Stigning i private midler
Tendensen er dog også tydelig: Fra 2007 til 2009 er universiteternes tiltrækning af private midler vokset med næsten 50 procent. Og ser man på 2010, tyder meget på, tallet vil stige.

Særligt sundhedsområdet ser ud til at kunne tiltrække private midler til universiteterne. Det viser sig blandt andet i løbet af efteråret, hvor Københavns Universitet etablerer et nyt internationalt center, der skal forske i sukkersyge. Centeret kommer på benene med danmarkshistoriens største private donation til forskning.

Københavns Universitet har i øvrigt også for nyligt ansat en ny prorektor, der netop i høj grad er blevet ansat på grund af sine kompetencer i forhold til at styrke universitetets samarbejde med erhvervslivet.

Dokumentation

  Private og udenlandske kilder i 1000kr. Samlede indtægter 1000kr. Procentandel for samlede indtægter. 
 2009    
 KU: 5728187072816 8,1%
 AU:4012925301217 7,57%
 SDU:1969432257059 8,73%
 RUC:13587704840 1,93%
 AAU:829901895011 4,38%
 DTU:2060873791247 5,44%
 CBS:298831127530 2,65%
 ITU:1373191519 0,72%
     
 2008    
 KU: 420536 6467720 6,5%
 AU:386238 4814973 8,02%
 SDU:156447 2072707 7,55%
 RUC:9400 653508 1,44%
 AAU:81225 1683927 4,82%
 DTU:320688 3493821 9,18%
 CBS:28167 10041912,8%
 ITU:832 165965 0,5%
     
 2007    
 KU: 605076041395 1%
 AU:93852 4382554 2,14% 
 SDU:16340 1916078 0,85% 
 RUC:3937 6104540,64% 
 AAU:11084 1535711 0,72% 
 DTU:79263 3305243 2,4% 
 CBS:1462 958174 0,15% 
 ITU:158020 0% 


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024