29 millioner til ny viden om undervisning i grundskolen
BEVILLINGER: Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning har udvalgt 12 forskningsprojekter, som i alt modtager 29 millioner kroner.
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistFor ottende gang har Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning udvalgt forskningsprojekter, som modtager støtte
Forskningsprojekterne handler blandt andet om mere viden om virtuel undervisning, og hvordan vi får flere piger til at interessere sig for STEM. Og hvordan kan man bruge virtuelle simuleringer og digitale data bedre i undervisningen.
Projekterne skal udvikle ny viden om folkeskolen til gavn for de danske folkeskoleelever, og de ph.d.er, der uddannes, skal bidrage med vigtig viden til både folkeskolen og professionshøjskolerne, lyder ambitionen.
Om Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning
· Ph.d.-rådets medlemmer er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren og administreres på Aarhus Universitet.
· Rådet har siden 2011 bevilget 94 ph.d.-stipendier til praksisnær forskning på grundskoleområdet.
· Det overordnede formål med ph.d.-stipendierne er at forbedre udbyttet for alle elever i folkeskolen og dermed deres forudsætninger for videreuddannelse og beskæftigelse.
· De ph.d.-studerende er forankret i et samarbejde mellem en professionshøjskole og et universitet, så ph.d.-projekterne danner forskningsnetværk, der binder forsknings- og uddannelsesmiljøerne sammen, og understøtter, at ny viden kommer de pædagogiske uddannelser og den daglige praksis i folkeskolen til gavn.
Ph.d.erne vil efterfølgende kunne undervise på en professionshøjskole.
Kilde: Ufm.dk