Aktør: Har ministeren taget styringen i uddannelsespolitikken?

Af Niels Egelund
Formand, Danske Erhvervsakademier

Den ny forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) har startet sit nye virke med en række markante udmeldinger. På erhvervsakademierne har vi med stor tilfredshed bidt mærke i ministerens fokus på betydningen af det regionale uddannelsesudbud som en betingelse for vækst i områderne udenfor de store byer.

Prognoser viser også, at erhvervslivet over de kommende år kommer til at mangle 105.000 medarbejdere med korte eller mellemlange uddannelser, samtidig med at vi uddanner alt for mange langvarigt uddannede.

Vi håber, at ministeren og resten af regeringen er opmærksomme på dette forhold i den vækstplan for Danmark, som må være på trapperne.

Besparelser på besparelser
Meldingerne op til finansloven peger imidlertid i en anden retning. Alle sektorer i samfundet, på nær universiteternes forskningsaktiviteter og enkelte andre, skal spare 2 pct. om året hvert af de kommende fire år. Det er i sig selv en betydelig post, men hvis det havde været den eneste besparelse, kunne det måske håndteres.

Det er det imidlertid ikke, idet der allerede er meldt andre besparelser ud i den forrige finanslov, og de kommer oveni de 2 pct. På erhvervsakademiernes område skal der spares yderligere 3,6 pct. alene i 2016 og yderligere 1,9 pct. i begge de efterfølgende to år.

I alt skal sektoren over de næste fire år samlet spare knap 650 mio. kroner. Det er meget ud af et samlet taxametertilskud på godt 1,5 mia. kroner, og så store besparelser kan kun hentes i undervisningen.

Niels Egelund
Formand, Danske Erhvervsakademier

I alt skal sektoren over de næste fire år samlet spare knap 650 mio. kroner. Det er meget ud af et samlet taxametertilskud på godt 1,5 mia. kroner, og så store besparelser kan kun hentes i undervisningen.

Vi kan ikke forvente, at andre vil bidrage økonomisk til opgaven, og derfor må erhvervsakademierne se på, om undervisningen i lighed med de øvrige sektorer må samles i større enheder. Det ville være uheldigt, fordi de uddannelsessøgende, som ikke orienterer sig mod universiteterne, ikke flytter sig langt for at blive uddannede. Til gengæld bliver op til 80 pct. af dem i de områder, hvor de er uddannet, og er derfor alene til rådighed for erhvervslivet i yderområderne. De, der er uddannet i storbyerne, flytter imidlertid ikke ud i yderområderne, og vi risikerer derfor, at det bliver vanskeligere at drive virksomhed derude.

Erhvervsakademierne som brobyggere
Vi håber også, at ministeren vil tage fat i at få nyttiggjort den store viden, der skabes på blandt andet universiteterne. I sit indlæg her i Altinget 25. august slog direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, til lyd for, at samspillet mellem erhvervslivet og universiteter blev gjort større, og at det var vigtigt at få aktører ind, som kunne få dette samspil til at ske i øjenhøjde med virksomhederne.

Her vil erhvervsakademierne meget gerne byde ind. Vi har løbende kontakt med op til 50.000 virksomheder over hele landet, som vi især har praktiksamarbejder, men også udviklingssamarbejder med. Vi vil meget gerne udvide vores rolle som brobygger mellem forskningsmiljøerne og virksomhederne og indgå i flere konkrete samarbejder end i dag.

Det er imidlertid ikke gratis for os at tilgå universiteters og GTS-institutionerne viden, så vi skal anbefale, at der afsættes særskilte midler hertil.

Tilpas dimensioneringsmodellen
Der er andre gode ting for ministeren at tage fat på. Det sammenhængende uddannelsessystem, hvor alle har mulighed for at komme på universitetet, uden nødvendigvis at gå omkring gymnasiet, kan der også gøres mere for at opnå. Det vil gøre det lettere for de unge at vælge uddannelse efter evne, lyst og arbejdsmarkedsbehov.

Dimensioneringsmodellen kunne også finjusteres således, at den ikke skaber flaskehalse på arbejdsmarkedet. Modellens forudsætning er, at der er ét og kun ét arbejdsmarked i Danmark. Men erfaringerne og vore undersøgelse af dimittendernes mobilitet viser noget andet. Nemlig, at dimittenderne i meget høj grad bliver boende efter endt uddannelse. For erhvervsakademierne er arbejdsmarkedet regionalt, ikke landsdækkende, og det bør dimensioneringsmodellen tage højde for.

Det afgørende for at opnå en positiv udvikling er, at ministeren som varslet vælger at tage styringen af udviklingen.