Dansk Erhverv: Drop bogstavlegen og undersøg arbejdsmarkedets behov

Af Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, medlem af Udvalg om bedre Universitetsuddannelser

Nu har regeringen lanceret sin Teknologipagt – og tak for det. Vi har i den grad brug for flere unge, der interesserer sig for teknologi, og der er mangel på arbejdskraft inden for en række STEM-uddannelser (science, technology, engineering and mathematics). Men inden vi forelsker os for meget i STEM-begrebet, er der brug for lidt nuancer.

Udvikling af efterspørgslen af kompetencer 
En forskningsrapport fra Harvard fra 2017 gennemgår udviklingen af efterspørgslen af kompetencer fra 1980 til i dag på det amerikanske arbejdsmarked. Forskeren har opdelt arbejdsmarkedet i fire typer – arbejde med høje sociale og høje matematiske kompetencer, høje sociale og lave matematiske, lave sociale og høje matematiske og lav på begge fronter.

Ikke overraskende er efterspørgslen efter høje matematiske og sociale kompetencer steget mest. Det overrasker heller ikke, at der er faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med både lave sociale og matematiske kompetencer. Men mere overraskende er det så, at der over perioden har været en ret stor stigning i efterspørgslen på kandidater med høje sociale kompetencer men lave matematiske kompetencer, mens der har været en let faldende efterspørgsel kandidater med lave sociale kompetencer – men høje matematiske, hvilket vil sige medarbejdere med rene STEM-kompetencer.

I universitetsudvalgets afsnit om STEM fremhæver vi da også forskellen på STEM-uddannelser og STEM-kompetencer. Mens jeg hos Dansk Erhvervs medlemmer oplever en stor efterspørgsel efter for eksempel merkantile kandidater med forståelse for IT og dataanalyse, så er der mindre interesse i en række klassiske naturvidenskabelige fag.

Det bekræftes også, af den virksomheds-survey, der bliver fremlagt i udvalgsrapporten. Her fremhæver virksomhederne IT, samfundsvidenskab og tekniske kompetencer – i nævnte rækkefølge, mens naturvidenskabelige og humanistiske kompetencer følger langt efter.

Vi mangler folk, der kan kode, men de er særligt værdifulde, hvis de også kan kommunikere med folk, der ikke kan, og helt eminent er det, hvis de kan omsætte koder og datamængder til nye forretninger.

Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Kompetencer tilpasset fremtidens arbejdsmarked
Flere taler da også om STE-A-M kompetencer, hvor A'et står for ARTS – altså mere sociale og humanistiske kompetencer. Når teknologien overtager flere og flere opgaver, er der ingen tvivl om, at netop det menneskelige vil fylde mere, og der er derfor behov for sociale kompetencer som for eksempel samarbejde, kritisk tænkning og kreativitet.

Men i stedet for at igangsætte en bogstavleg, hvor man både kunne tilføje og fjerne bogstaver – bør vi kigge både tilbage og frem på arbejdsmarkedets behov. En rapport som den nævnte fra Harvard kunne ligeledes gennemføres for det danske arbejdsmarked. Der er endvidere en række ret solide rapporter om fremtidens arbejdsmarked, som både underbygger manglen på en række især tekniske og IT-kandidater.

Vi mangler folk, der kan kode, men de er særligt værdifulde, hvis de også kan kommunikere med folk, der ikke kan, og helt eminent er det, hvis de kan omsætte koder og datamængder til nye forretninger.

I Dansk Erhverv hilser vi teknologipagten velkommen, men vi ønsker os også en nuanceret debat, som handler om udviklingen på hele arbejdsmarkedet og de kompetencebehov, der følger i kølvandet på den digitale revolution, som ikke kan reduceres til fire bogstaver.