Stigning i udenlandske studerende deler danskerne
STUDERENDE: En måling foretaget af Altinget viser, at et lille flertal af danskerne finder, at stigningen i udenlandske studerende er en positiv udvikling.
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistAntallet af udenlandske studerende i Danmark er steget støt over de senere år.
I den seneste opgørelse konkluderede Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der har været en stigning i antallet af udenlandske studerende på 150 procent fra 2005 til 2015, svarende til, at der er kommet 23.000 flere studerende på uddannelserne.
Den udvikling deler danskerne næsten lige over, hvis man skal tro en måling foretaget af Norstat for Altinget, der dog viser en svag tendens imod, at flere danskere vurderer udviklingen som positiv.