DFF: Forskningens fødekæde er central

Af Peter Munk Christiansen
Professor, bestyrelsesformand, Det Frie Forskningsråd

Forskningsleder Rikke Louise Meyer, Aarhus Universitet, fik en Sapere Aude-bevilling fra Det Frie Forskningsråd på lidt over 8,6 mio. kr. til sin gode idé og formåede at etablere en international forskningsenhed omkring sin forskning i bakterieinteraktioner.

Nu foreligger resultatet fire år senere.

Opdagelserne kan gøre antibiotikabehandling mere effektiv, og en patent er der også kommet ud af forskningen.

1/3 af Det Frie Forskningsråds projekter foregår allerede i direkte samarbejde med virksomheder, men det betyder ikke, at de øvrige 2/3 ikke skaber forskningsresultater, der på længere sigt fører til produkter og nye patenter.

Peter Munk Christiansen
Bestyrelsesformand, Det Frie Forskningsråd

Et andet mærkbart forskningsresultat blev skabt, da forskere ledte efter en malariavaccine og faldt over en parasit, der kan slå kræftceller ihjel. Professor Ali Salanti, der ledte forskningen, har to gange i ’05 og ’13 fået bevillinger fra Det Frie Forskningsråd, hvilket har betydet et karrieremæssigt avancement og boostet forskertalentet.

Rikke Louise Meyers forskningsresultater og Ali Salantis banebrydende forskning kendte vi ikke omfanget af. Begge er eksempler på, at forskningens fødekæde ind til de store forskningsgennembrud er rigtig godt konsolideret med bevillinger fra de frie forskningsmidler.

Jeg vil gerne bruge debatten her til at slå fast, at kriteriet for Det Frie Forskningsråds bevillinger er et 100 % fokus på de bedste forskningsidéer og de dygtigste forskere i Danmark.

Når vi i Det Frie Forskningsråd har med dygtige forskere at gøre, skal vi holde os for øje, at 91 % af bevillingsmodtagerne svarer, at en DFF-bevilling har ført til forskningsmæssig gennemslagskraft. Det betyder, at forskerne har kunnet etablere en forskningsenhed og skabe nybrud. Den frie forskning er både på den korte og den lange bane med til at skabe varige løsninger på presserende velfærdsudfordringer og bidrager væsentligt til grundlaget for at udvikle produkter med gode eksportmuligheder for virksomheder og jobskabelse til følge.

Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling, Novo Nordisk, bekræfter i sin kommentar i Berlingske Tidende 28. oktober til nedskæringerne i forskningsbudgettet, at Det Frie Forskningsråd har en vigtig mission som fødselshjælper til de banebrydende forskningsnybrud, som senere kan samles op af de forskningstunge industrier, produktudvikles, kommercialiseres og omsættes til eksport i milliardklassen. I en rammende udtalelse understreger han sammen med Jens Klarskov, direktør i Dansk Erhverv, at ”den offentlige forskning arbejder på at finde ud af det, som virksomhederne ikke engang har opdaget, at de gerne vil vide!” Som repræsentant for Det Frie Forskningsråd kan jeg ikke være mere enig. Som præciseret i indlægget i Berlingske Tidende er der talrige eksempler på, at offentlig finansieret forskning er uvurderlig for samfundsudviklingen og for arbejdspladser i private virksomheder.

Netop 1/3 af Det Frie Forskningsråds projekter foregår allerede i direkte samarbejde med virksomheder, men det betyder ikke, at de øvrige 2/3 ikke skaber forskningsresultater, der på længere sigt fører til produkter og nye patenter. Der er ikke altid en logisk kronologi fra grundforskning til anvendt forskning. Vi prioriterer at støtte de mest originale forskningsidéer ud fra princippet om forskningens grundkarakter – at vi aldrig kan vide, hvad næste skridt i forskningsstigen vil bringe af banebrydende resultater.