Forskere bakker ud af bibliometri-lister
Uffe Laursen
JournalistMaria Dannemand
68 faggrupper fra alle videnskabelige discipliner har over et år siddet og vurderet kvaliteten af 20.000 videnskabelige tidsskrifter og forlag. Deres opgave har været at tildele tidsskrifterne tre niveauer - 2, 1 og 0 - hvor 2 er det højeste, og 0 betyder, at tidsskriftet slet ikke kommer med på de såkaldte autoritetslister.
Listerne skal danne grundlag for de point, forskerne får, når de publicerer i tidsskrifterne fra listen. 20 procent af tidsskrifterne har fået niveau 2, som giver flest point.
Årsagen til pointsystemet er, at Videnskabsministeriet har besluttet at udvikle en såkaldt bibliometrisk forskningsindikator, der har til formål at fremme publicering i de mest anerkendte udgivelseskanaler og styrke kvaliteten af dansk forskning.
Forskningsindikatoren er en del af en samlet indikatormodel, der også vil rumme indikatorer for forskning, undervisning og formidling.
Indikatormodellen skal, hvis den bliver vedtaget af Folketinget, danne grundlag for en konkurrenceudsætning af basismidler - dog i første omgang kun en mindre del af basismidlerne.
Forskerne fra en lang række af de 68 faggrupper, der har arbejdet med klassificering af tidsskrifterne, kommer fra både naturvidenskab, teknik, samfundsvidenskab og humaniora.
De er utilfredse med den proces, de selv har været en del af, og som har resulteteret i de såkaldte autoritetslister, som indeholder de tidsskrifter og forlag, som forskerne i fremtiden skal have point for at publicere i.
Kan ikke stå inde for lister
Autoritetslisterne, som forskerne ikke bakker op om, er offentliggjort på Forsknings- og Innovationsstyrelsens (FI) hjemmeside, og det har stødt dem så meget, at de truer med at trække deres støtte til listerne.