Forskningskommissær: Danmark er et foregangsland
Tyson W. Lyall
RedaktørDanmark er et rigtig godt eksempel, fordi I har været meget proaktive på hele forsknings- og innovationsområdet. I er et af de lande, der kontinuerligt har investeret i dette område. Det er det budskab, jeg har forsøgt at bringe videre til andre medlemslande, der måske ikke har været ligeså gode til at investere, eller som ligefrem reducerer indsatsen på området.
Máire Geoghegan-Quinn
EU-kommissær
Forskningsinfrastrukturer er ofte så specialiserede, dyre og omfattende, at ingen lande kan løfte investeringerne eller udnytte faciliteterne alene.
Det fortalte hun til Altinget | Forskning & Innovation, der nåede at fange hende i løbet af de få timer, hun denne dag trådte rundt på dansk jord.
Inviteret som hovedtaler til den stort anlagte forskningsinfrastruktur-konference ICRI 2012 i Bella Centeret benyttede hun nemlig lejligheden til at rose Danmark som forsknings-foregangsland.
Besøget var det seneste af den tidligere irske justitsminister mange danske visitter i den senere tid, og hun er derfor efterhånden ved at få et indgående kendskab til både uddannelsesminister Morten Østergaards (R) arbejde, men også den danske forskerverden generelt. Og hun kan lide, hvad hun ser.